Har kastet håndklædet i ringen. Totally!
Nu har jeg i årevis ønsket mig en brødrister til både jul og fødselsdag.
Men forgæves.
Mine omgivelser finder åbenbart sådan en aldeles usexet. Eller unødvendig. I hvert fald ikke egnet som gaveartikel.
Men ... øh ... hvis de ikke tror, jeg gider have en brødrister, hvorfor fanden tror de så, jeg ønsker mig en?
Måske tror de, jeg lyver og finder på små uønskede vederstyggeligheder at skrive på min ønskeseddel, så jeg kan blive oprigtigt syrlig og stram i betrækket, når jeg pakker ud.
Nå, men nu har jeg altså opgivet og selv taget hånd om sagen. Har købt en OBH til 229 i El-Giganten.
Problem solved.
Tunge problemer, jeg sådan tumler med her i 2014.
tirsdag den 7. januar 2014
mandag den 30. december 2013
Jeg får LANGE PATTER!
Holdnukæft, hvor jeg hader mennesker!
I hvert fald dem, jeg møder rundt omkring i byen mellem 27. og 31. december. For der er ALT for fucking mange af dem. Og de er mig ikke blot fuldstændig ligegyldige, de har tilsyneladende også en fælles mission om at være til størst mulig gene for alle andre.
Så trafikken er langsom og tung, ledige p-pladser er ikke-eksisterende, butikkerne er spartlet ud med kunder, der skal have byttet julegaver, og supermarkederne begynder at være tømt for de mest eftertragtede nytårsvarer og vrimler i øvrigt med horder af egoistiske pensionister, der maser sig frem med sylespidse albuer, og mødre, der skælder ud på vrælende småbørn.
De puffer, de skubber, de støjer.
Så jeg har i dag brugt 14 gange så lang tid på mine indkøb som nødvendigt. Og det er fandme til at få lange patter af! (Jeg har ikke målt efter, men jeg fornemmer, at de i dagens løb har nærmet sig knæene med flere centimeter.)
Den var også gal i går aftes, hvor Ladyen og jeg havde inviteret hinanden på romantisk bif-date i kunstbiografen Øst for Paradis i Århus.
Den tanke var vi ikke de eneste, der havde fået. Det er faktisk længe siden, jeg sidst har siddet på anden række i en biograf. Med snudeskaftet næsten mast fladt mod lærredet og begyndende hold i nakken allerede under reklamerne.
Hrmpf!
Jeg begynder så småt at længes efter det fredfyldte, velordnede miljø i den danske folkeskole, som jeg må undvære her i ferien.
Nå, men for nu at slutte af i en positiv tone, vil jeg sige, at jeg sikkert ikke når at skælde meget mere ud i 2013 ;-)
Jeg vil også ønske alle et fabelagtigt, lykkebringende 2014 og sige mange tak, fordi I læste med i det gamle år.
Best wishes herfra :-D
I hvert fald dem, jeg møder rundt omkring i byen mellem 27. og 31. december. For der er ALT for fucking mange af dem. Og de er mig ikke blot fuldstændig ligegyldige, de har tilsyneladende også en fælles mission om at være til størst mulig gene for alle andre.
Så trafikken er langsom og tung, ledige p-pladser er ikke-eksisterende, butikkerne er spartlet ud med kunder, der skal have byttet julegaver, og supermarkederne begynder at være tømt for de mest eftertragtede nytårsvarer og vrimler i øvrigt med horder af egoistiske pensionister, der maser sig frem med sylespidse albuer, og mødre, der skælder ud på vrælende småbørn.
De puffer, de skubber, de støjer.
Så jeg har i dag brugt 14 gange så lang tid på mine indkøb som nødvendigt. Og det er fandme til at få lange patter af! (Jeg har ikke målt efter, men jeg fornemmer, at de i dagens løb har nærmet sig knæene med flere centimeter.)
Den var også gal i går aftes, hvor Ladyen og jeg havde inviteret hinanden på romantisk bif-date i kunstbiografen Øst for Paradis i Århus.
Den tanke var vi ikke de eneste, der havde fået. Det er faktisk længe siden, jeg sidst har siddet på anden række i en biograf. Med snudeskaftet næsten mast fladt mod lærredet og begyndende hold i nakken allerede under reklamerne.
Hrmpf!
Jeg begynder så småt at længes efter det fredfyldte, velordnede miljø i den danske folkeskole, som jeg må undvære her i ferien.
Nå, men for nu at slutte af i en positiv tone, vil jeg sige, at jeg sikkert ikke når at skælde meget mere ud i 2013 ;-)
Jeg vil også ønske alle et fabelagtigt, lykkebringende 2014 og sige mange tak, fordi I læste med i det gamle år.
Best wishes herfra :-D
søndag den 22. december 2013
Var på McDonald's ...
... på vejen hjem fra julefrokost med kollegerne i forgårs.
Indrømmet: Jeg var sgunok lidt småsnalret. Det var i hvert fald en lystig fest med masser at slukke tørsten med.
Og jeg ved da heller ikke, hvad de må have tænkt på McD, da jeg trådte derind iført nedringet kjole, sexede nylonstrømper, nytårshat med funklende pailletter og store Salomon-vandrestøvler (skulle gå et stykke vej og havde været fremsynet nok til at udskifte mine sylespidse stilletter med vandrerigtigt fodtøj inden afgang fra festen).
Men så er det altså, at jeg bliver pisseirriteret på McD, når jeg bestiller en McChicken og en LILLE cola og derpå bliver spurgt, om jeg ikke vil opgradere min lille cola til en mellem, for det er fem kroner billigere.
Altså, McD! Hvis jeg havde ønsket en cola i mellemstørrelse, havde jeg nok bestilt sådan en fra begyndelsen. Men jeg opgraderede selvfølgelig alligevel, for der var jo penge at spare.
Det er det samme med deres bløde, blege pomfritter: Jeg kan mindes, at jeg engang forsøgte at bestillet et måltid UDEN pomfritter, men omgående fik at vide, at jeg kunne slippe med et lavere beløb, hvis jeg tog fritterne med.
Hvad jeg selvfølgelig gjorde, selv om behovet ikke var der. For så kunne jeg jo bare smide dem ud, sagde jeg til mig selv.
Hvad jeg selvfølgelig ikke gjorde, fordi det er madsvineri i høj potens.
Kort sagt er man med McDs bizarre prispolitik godt dum, hvis ikke man bestiller et større kvantum, end man har brug for (og man er faktisk også godt dum, hvis man gør).
Der er ikke noget at sige til, at man bliver smældhamrende fed, hvis man frekventerer det foretagende lidt for ofte.
Indrømmet: Jeg var sgunok lidt småsnalret. Det var i hvert fald en lystig fest med masser at slukke tørsten med.
Og jeg ved da heller ikke, hvad de må have tænkt på McD, da jeg trådte derind iført nedringet kjole, sexede nylonstrømper, nytårshat med funklende pailletter og store Salomon-vandrestøvler (skulle gå et stykke vej og havde været fremsynet nok til at udskifte mine sylespidse stilletter med vandrerigtigt fodtøj inden afgang fra festen).
Men så er det altså, at jeg bliver pisseirriteret på McD, når jeg bestiller en McChicken og en LILLE cola og derpå bliver spurgt, om jeg ikke vil opgradere min lille cola til en mellem, for det er fem kroner billigere.
Altså, McD! Hvis jeg havde ønsket en cola i mellemstørrelse, havde jeg nok bestilt sådan en fra begyndelsen. Men jeg opgraderede selvfølgelig alligevel, for der var jo penge at spare.
Det er det samme med deres bløde, blege pomfritter: Jeg kan mindes, at jeg engang forsøgte at bestillet et måltid UDEN pomfritter, men omgående fik at vide, at jeg kunne slippe med et lavere beløb, hvis jeg tog fritterne med.
Hvad jeg selvfølgelig gjorde, selv om behovet ikke var der. For så kunne jeg jo bare smide dem ud, sagde jeg til mig selv.
Hvad jeg selvfølgelig ikke gjorde, fordi det er madsvineri i høj potens.
Kort sagt er man med McDs bizarre prispolitik godt dum, hvis ikke man bestiller et større kvantum, end man har brug for (og man er faktisk også godt dum, hvis man gør).
Der er ikke noget at sige til, at man bliver smældhamrende fed, hvis man frekventerer det foretagende lidt for ofte.
torsdag den 12. december 2013
Smågræder
Damn, hvor bliver man bare MEgatræt af at græde.
Og jeg har grædt i dag. Er faktisk først lige holdt op. Og tænker, at jeg måske begynder om lidt igen.
Smågræd også lidt på jobbet. Ikke foran mine klasser selvfølgelig. Det er imponerende, som man kan holde masken i en tysktime i 7B, når man skal.
Men inde i lærerforberedelsen kunne jeg sidde og gemme mig lidt bag min skærm derhenne i hjørnet, hvor jeg holder til. Og smågræde. Sådan lige så stille.
Mens jeg lod, som om jeg ikke bemærkede, at mine kolleger lod, som om de ikke bemærkede, at jeg græd.
Jeg græd også på vejen hjem i bilen, selv om man måske ikke er den mest trafiksikre trafikant i verdenshistorien, når man suser rundt derude på motorvejen og ikke kan se en skid på grund af ... øh ... det usædvanlig fugtige klima bag brillerne. Pis.
Årsag:
E-mail fra Lucifer.
Nu er det alvor. Han rykker væk. Langt væk herfra. Permanent. Og om ret kort tid. Og han tager min yngste datter med sig. Han har allerede kigget på privatskole i Hellerup. De har plads i 4. klasse efter sommerferien. Og på hus i Gentofte til 12,5 million.
Hun siger, at hun vil med ham ...
... skriver han.
Det er mest det sidste, der gør ondt, selv om jeg godt ved, at det er hans forvrængede, psykopatiske virkelighedsopfattelse, der får ham til at skrive sådan. Han er i egne øjne usårlig. Ukrænkelig. Og sådan en slags Guds gave til alle os andre (dermed også til min datter).
Samtidig er han højintelligent, aldeles veltalende og stærkt manipulerende.
Og jeg tænker, at han i lang tid har udsat min lille datter for massiv bearbejdning i retning af Nordkøbenhavn og alle de fortræffeligheder, hun går glip af, hvis hun vælger at blive hos mig i mit perverse homoseksuelle miljø.
Det ville være en smal sag for ham at forme hendes udtalelser. Hun er naiv, letpåvirkelig og autoritetstro. Mens han er vant til at sno sig i millionforhandlinger med hårdkogte forretningsmænd.
Så hvor jeg tidligere var så sikker på, at han ikke ville få et ben til jorden i det forestående retsopgør om min datter, fordi han ganske simpelt er en elendig far, er jeg nu stiv af rædsel for, at det virkelig skal lykkes ham at få hende til at tage parti for ham og København.
For så taber jeg i retten.
Derfor græder jeg i dag.
Og jeg har grædt i dag. Er faktisk først lige holdt op. Og tænker, at jeg måske begynder om lidt igen.
Smågræd også lidt på jobbet. Ikke foran mine klasser selvfølgelig. Det er imponerende, som man kan holde masken i en tysktime i 7B, når man skal.
Men inde i lærerforberedelsen kunne jeg sidde og gemme mig lidt bag min skærm derhenne i hjørnet, hvor jeg holder til. Og smågræde. Sådan lige så stille.
Mens jeg lod, som om jeg ikke bemærkede, at mine kolleger lod, som om de ikke bemærkede, at jeg græd.
Jeg græd også på vejen hjem i bilen, selv om man måske ikke er den mest trafiksikre trafikant i verdenshistorien, når man suser rundt derude på motorvejen og ikke kan se en skid på grund af ... øh ... det usædvanlig fugtige klima bag brillerne. Pis.
Årsag:
E-mail fra Lucifer.
Nu er det alvor. Han rykker væk. Langt væk herfra. Permanent. Og om ret kort tid. Og han tager min yngste datter med sig. Han har allerede kigget på privatskole i Hellerup. De har plads i 4. klasse efter sommerferien. Og på hus i Gentofte til 12,5 million.
Hun siger, at hun vil med ham ...
... skriver han.
Det er mest det sidste, der gør ondt, selv om jeg godt ved, at det er hans forvrængede, psykopatiske virkelighedsopfattelse, der får ham til at skrive sådan. Han er i egne øjne usårlig. Ukrænkelig. Og sådan en slags Guds gave til alle os andre (dermed også til min datter).
Samtidig er han højintelligent, aldeles veltalende og stærkt manipulerende.
Og jeg tænker, at han i lang tid har udsat min lille datter for massiv bearbejdning i retning af Nordkøbenhavn og alle de fortræffeligheder, hun går glip af, hvis hun vælger at blive hos mig i mit perverse homoseksuelle miljø.
Det ville være en smal sag for ham at forme hendes udtalelser. Hun er naiv, letpåvirkelig og autoritetstro. Mens han er vant til at sno sig i millionforhandlinger med hårdkogte forretningsmænd.
Så hvor jeg tidligere var så sikker på, at han ikke ville få et ben til jorden i det forestående retsopgør om min datter, fordi han ganske simpelt er en elendig far, er jeg nu stiv af rædsel for, at det virkelig skal lykkes ham at få hende til at tage parti for ham og København.
For så taber jeg i retten.
Derfor græder jeg i dag.
fredag den 6. december 2013
Not dead ... yet
Nope, jeg er ikke kradset af. Endnu altså.
Men jeg HAR haft en dødbringende uge med alt for travlt, hvilket i nogen grad skyldes abefest, som jeg holder her i residensen for en eksklusiv kreds i morgen aften.
Har egentlig heller ikke tid til at skrive nu, for jeg står med det ene ben ...
... ikke i graven ;-),
men derimod til bestyrelsesmøde på rotternes skole og efterfølgende julefrokost.
Vil dog lige dele denne med jer:
Sidder til min yndlingssøsters fødselsdagsfest i sidste weekend i charmerende selskab med næsten hele min familie, da min smukke, karismatiske, kloge, reflekterende datter pludselig siger:
"Altså åben homoseksualitet er da den smukkeste kærlighedserklæring, der findes. Tænk at vælge at fortælle verden, at man elsker den, man elsker, når man ved, hvor mange fordomme og hvor meget modgang man vil møde."
Well done, my sweet child :-D Me like!
Og nu af sted til bestyrelsesmøde/julefrokost.
Hav en fantastisk fredag aften!
Men jeg HAR haft en dødbringende uge med alt for travlt, hvilket i nogen grad skyldes abefest, som jeg holder her i residensen for en eksklusiv kreds i morgen aften.
Har egentlig heller ikke tid til at skrive nu, for jeg står med det ene ben ...
... ikke i graven ;-),
men derimod til bestyrelsesmøde på rotternes skole og efterfølgende julefrokost.
Vil dog lige dele denne med jer:
Sidder til min yndlingssøsters fødselsdagsfest i sidste weekend i charmerende selskab med næsten hele min familie, da min smukke, karismatiske, kloge, reflekterende datter pludselig siger:
"Altså åben homoseksualitet er da den smukkeste kærlighedserklæring, der findes. Tænk at vælge at fortælle verden, at man elsker den, man elsker, når man ved, hvor mange fordomme og hvor meget modgang man vil møde."
Well done, my sweet child :-D Me like!
Og nu af sted til bestyrelsesmøde/julefrokost.
Hav en fantastisk fredag aften!
tirsdag den 26. november 2013
Fodboldtossen Bendtner og mit indlæg nr. 100
Så kan man igen læse, at Arsenal-bænkevarmeren Nicklas Bendtner har opført sig åndssvagt. Hærværk endnu en gang.
Og hvis han ikke bedriver hærværk, kører han spritkørsel eller render rundt og banker folk.
Det er virkelig heldigt for ham, at han har gode fodboldben, for tankevirksomhed har han vist ikke meget af.
Hans opførsel er egoistisk, hensynsløs, usympatisk, arrogant. Ja øh ... træls faktisk.
Den mand skal så forestille at være en helt. Tilbedt af mange små naive danske drenge.
Flot forbillede. SÅ flot altså.
Og det undrer mig pissemeget, at hr. Olsen ikke for længst har kylet dette tilsyneladende undermedicinerede kriminelle individ langt ud af landsholdets rækker. Permanent.
Det er i min optik en slags prostitution af egne moralske værdier at blive ved med at holde fast i tåben, blot fordi han kan sparke til en bold.
Hrmpf!
Og dette her er i øvrigt mit indlæg nr. 100.
Så ... øh ... tillykke til mig selv ;-)
Og hvis han ikke bedriver hærværk, kører han spritkørsel eller render rundt og banker folk.
Det er virkelig heldigt for ham, at han har gode fodboldben, for tankevirksomhed har han vist ikke meget af.
Hans opførsel er egoistisk, hensynsløs, usympatisk, arrogant. Ja øh ... træls faktisk.
Den mand skal så forestille at være en helt. Tilbedt af mange små naive danske drenge.
Flot forbillede. SÅ flot altså.
Og det undrer mig pissemeget, at hr. Olsen ikke for længst har kylet dette tilsyneladende undermedicinerede kriminelle individ langt ud af landsholdets rækker. Permanent.
Det er i min optik en slags prostitution af egne moralske værdier at blive ved med at holde fast i tåben, blot fordi han kan sparke til en bold.
Hrmpf!
Og dette her er i øvrigt mit indlæg nr. 100.
Så ... øh ... tillykke til mig selv ;-)
fredag den 22. november 2013
Réflexion Royale
Har en god kollega, der hedder noget med J.
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
- Der er i alt 26 konkrete punkter på programmet for hele kongefamilien, fordelt på 5 personer og 45 dage.
- Dronningen deltager i de 13.
- Prins Henrik deltager i 7, hvoraf de 6 handler om nytårskuren (karetture og den slags), og det sidste er en årsfest på Musikkonservatoriet = party, party, party
- Prinsesse Marie deltager i 4.
- Prinsesse Benedikte deltager i 4.
- Kronprinsesse Mary deltager i 2.
- Kronprinsen deltager i et enkelt arrangement.
- Prins Joachim har ingen officielle pligter i perioden.
Hele banden er på overførselsindkomst, guys! Og den eneste, der bare tilnærmelsesvist har et program, er dronningen selv.
Dertil kommer, at grevinde Alexandra modtager cirka 2 mio. skatteyderbetalte kroner årligt for absolut ingenting at lave.
Argh! Jeg kunne fandme for eksempel godt ønske mig, at sådan en som kronprinsen lavede andet end at flimre rundt til kapsejladser og marathonløb og på skiferier for det rundhåndede beløb, han modtager.
Og hvad med Henrik? For et par måneder siden så jeg ham køre rundt i en monsterstor åben amerikanerbil i Aarhus midtby. Tænker, at han havde glemt en dåse foie gras på kongeskibet, som han havde været nede for at hente. Det var naturligvis en privatchauffør, der kørte bilen, mens prinsen selv sad på passagersædet ved siden af, og hans livvagt sad på bagsædet.
Og jeg hørte omgående MINE skattekroner fosse ud af statskassen. Der er tale om en mand, som tilsyneladende ikke har andre forpligtelser end at gå til fest.
Øv!
Abonner på:
Opslag (Atom)