Fissepik!

Efter Retfærdighedens Ryttere vil det udtryk aldrig forlade mig igen (og hvis du ikke har set den film, kære læser, så skynd dig ind på Blockbuster 😂). "Fissepik!", viser det sig, er et meget anvendeligt udtryk at have i sit vokabularium. Og passer faktisk spot on til en del af livets tilskikkelser.

Som for eksempel denne:

DET er ren fissepik! 

Er ikke så vild med Fucking HADER det, når Erling slæber døde eller halvdøde smådyr med sig ind i forstadsvillaen. Tit lader han også både musehoved og -røv ligge på tæppet, og så kan man jo altid opleve the thrill and excitement, når man skal på toilettet midt i nattemørket og ikke aner, hvad man træder i.

FISSEPIK, siger jeg 😡

Der opstod også et anstrøg af fissepik mandag i sidste uge. Hvor mit hjertes udkårne og jeg var en tur til foredrag. Med Lone Frank.

Nævnte dame er blandt andet ekspert i menneskehjerner og har forsket lidt i kærlighed. Hvilket tilfældigvis er et brandvarmt emne i mit liv lige nu 😉💘

Det var et udmærket foredrag. 

Ikke, at man ikke har hørt om kærlighed før. For man har jo filosofferne, som taler meget om kærlighed og har en milliard forskellige og subjektive tilgange til den lille motherfucker. Og så har man et væld af materiale om emnet i film, musik, teater og litteratur. 

Men ikke rigtig af videnskabelig karakter.

Vi havde således en god og berigende oplevelse, hvor vi hørte om aspekter af kærlighed, som vi aldrig havde hørt om før. 

For eksempel ved vi nu, at PRÆRIEstudsmusen er monogam og bliver hængende hos sin udkårne hele livet, mens BJERGstudsmusen kun interesserer sig for one night stands og ikke ønsker faste parforhold. 

Frøken Frank berettede naturligvis også om menneskers kærlighed til partnere, til forældre, til venner, til kæledyr. Og om de dertil hørende kemiske processer i hjernen.

Og sådan gik det så godt. Lige indtil spørgerunden efter pausen.

Hvor en mand på forreste række stak labben i vejret og på en lidt drævende og uintelligent klingende dialekt sagde (prepare yourselves now 😱):

"Der er jo, som bekendt, kærligheden mellem mand og kvinde ... og så er der jo ... nogle afarter ..."

Øh ...? Wtf? 

Anne-Mette og jeg kiggede på hinanden og tænkte det samme. Sagde han virkelig DET?

Jeg kunne have kastet en fatwa over ham lige på stedet.

Sikke noget nedladende, heteronormativt pis at lukke ud.

Min kærlighed til min dejlige kæreste er altså kun en fucking AFART af ægte kærlighed?

Jeg er ikke sikker på, at manden rigtig tænkte over, hvad det var, han sagde. Men det bliver det sgu ikke bedre af.

Problemet er, at idéen om "rigtig" og "ikke-rigtig" kærlighed er så dybt lejret i nogle mennesker, at de er blottet for refleksion. Og så bliver den slags ævl naturligt integreret i det, de siger.

Til den tilbøjelighed har jeg kun en enkelt, raffineret kommentar:

Fissepik.

😠