mandag den 15. januar 2018

Om at være fattiglem

Eller ... øh ... vent. 

FattigLEM, det må jo næsten være betegnelsen for en mand. På en lidt direkte måde måske.

Og hvad er kvinder så? FattigFISSER?

Okay. 

Forfra:

Om at være fattigfisse

Sådan en er jeg. En fattigfisse.

Faktisk har der siden forrige weekend stået den lidet imposante sum af 45 øre på min konto i banken.

Havde sgu lige overset ejendomsskatten her i start januar. Og det var tilstrækkeligt oven på en dyr december til at sende mig tæt på nulpunktet.

45 øre.

Not funny! For så er januar fandme lang, kan jeg lige så godt sige.

But then again: Det faktum understreger ganske demonstrativt min komplette mangel på økonomisk sans. For er man et almindeligt begavet menneske, har man selvfølgelig en budgetkonto, så den slags ikke sker.

Heldigvis behøver man ikke fortvivle, hvis man som jeg lige skulle tage et ubetydeligt lille likviditetsdyk.

For det første er det SUNDT at prøve at leve uden penge i en periode. 

Man bliver for eksempel umanerlig bevidst om, hvor mange penge man under normale omstændigheder klatter væk på unødvendigheder. 

Og når man barberer alt det overflødige væk, kan man faktisk klare sig nogenlunde for et ret beskedent beløb. Man lærer således at holde udkig efter supermarkedernes tilbud og opdager, at man momentant kan overleve på risengrød til aften nu og da. Også selv om jeg har det med risengrød, som Crocodile Dundee har det med stegt goanna: "You can live on it. But it tastes like shit."

For det andet er det LETTERE at træffe beslutninger. Som i:

Spørgsmål: "Skulle man eventuelt købe sig en flaske rødvin og forsøde januar lidt?"

Svar: "Nej."

Simple.

For det tredje er det NEMT at spise mindre og bruge færre penge. Når man altså ingen penge HAR. Og hvem trænger ikke til det efter fede og dyre december?

Og SKULLE man, mod forventning naturligvis, blive en kende træt af sin slunkne pengebeholdning, ligger løsningen lige for:

Man planker bare kontanter fra sine børn. For eksempel 500 fra hver. Og har man børn nok, er det jo en smal sag at skaffe mad på bordet.

Easy.

Jeg nøjedes med at kaste mig over de hjemmeboende børn, og det gav et ganske net udbytte på 1000 kroner.

Så min anbefaling er klar:

Dræn dig selv for alle likvider og oplev lyksaligheden!

Prøv det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar