Det gik sgu ellers lige så godt, var Ladyen og jeg enige om.
For halvandet år siden altså.
Da stakkels lesbiske Tulle og hendes kone blev udsat for den modbydeligste homofobiske chikane af en idiotisk religiøs sekt i Mariager.
De to sagesløse kvinder måtte nemlig flygte fra hus og hjem, fordi de gennem en længere periode angiveligt var blevet tæppebombet med ondskabsfulde breve, affald og hundelort af en sindssyg mand med tilknytning til den lokale afdeling af Pinsekirken.
Det var guf, var det.
Set i en homoseksuel optik altså.
For sagen blev omtalt vidt og bredt i den danske presse, og den offentlige sympati med de to lesbiske kvinder var tårnhøj.
Mens Pinsekirken og lignende hjernevaskende sekter, som ikke er mine venner (hvis du skulle være i tvivl), pludselig stod i et henrivende uheldigt lys.
Tulle tonede hyppigt frem på skærmene i de danske stuer, og Ladyen og jeg glædede os over, at vi her endelig var stødt på en værdig repræsentant for os homoer: en velartikuleret, veluddannet, tiltalende kvinde med et okay udseende (ingen betonlebber eller pinlige og skabagtige Gustav-typer her).
Positiv promovering altså. Hehe.
Men shit.
Glæden varede sgu kun indtil i går, hvor "stakkels" Tulle på TV blev afsløret i ikke at have talt sandt, da hun fik manden fra Pinsekirken anholdt.
Og i dag, hvor man i Politiken kan læse, at denne Tulle angiveligt også har gjort sig skyldig i tidligere at opdigte forskellige identiteter på sig selv og lyve sin mor død (what the FUCK?!).
Samtidig må det være forbigået Tulles opmærksomhed, at "sym" i den offentlige mening let bliver til "anti". Og omvendt.
Så det nu er Pinsekirke-manden, der er helten.
Det er faktisk en ommer, Tulle.
Jeg håber satanpissemig ikke, at du har framet en mand til at være blevet uskyldigt sigtet for hærværk og chikane i over 400 dage.
Og jeg græmmes.
Og vil under ingen omstændigheder sættes i samme bås som sådan en storløgnagtig manegeklovn som du.
Min seksuelle observans er med andre ord ikke stor nok til os begge.
Så jeg håber, du bliver hetero lige om lidt!
Bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar