... hvor heldig jeg egentlig er :-D
Tænk en gang at have et job, hvor det somme tider regner med komplimenter, som det gør i mit. It's simply priceless!
Som nu i dag:
Ottende årgang har projektuge i næste uge.
Det betyder, at al undervisning er suspenderet til fordel for projektarbejde, hvor englebasserne i smågrupper skal sætte sig ind i et selvvalgt emne under hovedoverskriften "Er nyt godt?"
De skal aflevere en synopsis, lave et produkt (en film, en photostory, et skuespil, en trykt folder el. lign., som underbygger projektets budskab) og lave en fremlæggelse for klassen.
Vi stiller store krav til eleverne. Og derfor får hver gruppe tildelt en af klassens lærere som vejleder, der kan holde dem i hånden undervejs.
Jeg har kun tre timer ugentligt i min ottendeklasse. Og skal således kun være vejleder for en enkelt gruppe.
Det bliver Julie, Emma og Mathilde. De skal skrive om designerbabyer. Spændende!
I dag har klassen fået at vide, hvem der skal være vejledere for de enkelte grupper.
Hvilket afstedkom følgende ordveksling mellem mig og klassens kontaktlærer i spisepausen:
"Din gruppe er ret godt tilfreds med at have fået dig som vejleder," lød det således fra min søde kollega.
"Jamen, det er jeg da glad for at høre," svarede jeg. Naturligvis.
Hehe.
"Men ... øh ... ," fortsatte hun så.
Hmmm. Jeg bliver altid lidt bekymret, når netop de to ord efterfølger et positivt udsagn. Yikes!
"Men ... øh ... hvad?" spurgte jeg derfor lidt nervøst.
"Joøh, der var lidt jalousi i klassen," fortsatte hun så.
"For der var mange grupper, der gerne ville have haft dig."
Den lader jeg bare hænge lidt.
Hehe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar