torsdag den 12. november 2015

Lidt mere om ...

Oh shit! 

Blev helt klam, da jeg i går morges tussede af sted på E45 på vej på job. Næsten så klam, at jeg overvejede et U-turn over fire vejbaner og et autoværn midt i morgentrafikken for at ændre tingenes tilstand (ombestemte mig imidlertid hurtigt).

For jeg var kommet i tanker om, at der var noget, jeg havde glemt. På gulvet ved siden af min seng.

En lille æske. Guldfarvet. Med påskriften Your Perfect Moment

Og med ... 

... MIN DILDO INDENI.

NononononoNOOOOO!

Jeg har IKKE lyst til, at nogen af rotterne skal finde mors sexlegetøj, mens mor er i skole altså!

Fuck.

Så det var med hjertet i halsen, at jeg tilbagelagde resten af strækningen til jobbet, sad og rettede tyske stile i otte fucking timer og susede hjem igen. I myldretiden. Og derfor med hæsblæsende 70 kilometer i timen på motorvejen.

Og nu ligger så den lille vibrerende, sorte lækkerbisken igen på sin plads i skabet bag nogle af alle de bøger, jeg har oversat.

Og jeg bilder mig, på en meget insisterende måde, ind, at INGEN i dagens løb fandt den ved siden af mors seng. 

Heller ikke selv om de måske havde været inde for at hente den mobillader, der OGSÅ lå ved siden af mors seng (pis).

For det ville være SÅ akavet, hvis rotterne opdagede, at mor faktisk har et sexliv. 

At hun er en helt almindelig, naturlig kvinde med et seksuelt behov.

Og at hun somme tider tilfredsstiller sig selv.

Oh God!

Det må de for alt i verden ikke vide. 

Lad dem, blot denne ene dag, have været ramt af momentan blindhed, please ... 

3 kommentarer:

  1. Tjah, sender de dig underlige blikke eller svarer fjendsk på dine spørgsmål? Eller gør de alt for at holde sig væk fra dig? Hvis ikke, så tror jeg ikke de har haft fingrene i fadet...
    Siger en der var tvangsindlagt til at holde sommerferier med forældre i lille båd hvor alle sover sammen. Altså nogen formodes at sove og andre havde sex.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk ikke, de har. Haft fingrene i fadet altså ;-) De opfører sig i hvert fald helt normalt.

      Det var da en spændende oplevelse, du der havde i båden. "I en lille båd, der gynger," hehe.

      Personligt bildte jeg altid mig selv ind, at mine forældre slet ikke HAVDE noget sexliv.

      Det var ligesom det nemmeste.

      Slet
    2. Det ville jeg også helst have fortsat med at bilde mig selv ind 😆

      Slet