SÅ træt

Sjit, hvor er jeg træt!

Havde besøg i min seng sidste nat. 

Troede ellers, at nu skulle jeg have en ordentlig nats søvn, så jeg rigtig kunne sprudle på denne første skoledag efter efterårsferien.

Men det blev vi altså to om at bestemme. Eller ... øh ... det blev vi faktisk EN om at bestemme. 

Og det blev ikke mig. Nope.

Det blev Barn 4. 

Som er syg og derfor syntes, det var rimeligt at forpeste Muttis sovemiljø ved at snotte, nyse, hoste, snorke, kaste rundt med ben og arme og også med sin egen dyne, der røg på gulvet.

Men så tager man naturligvis bare mors.

Øh ... for hun skulle nok alligevel ikke bruge den eller hvad?

Pyha. 

Jeg minder igen mig selv om, at det fannerme er godt, man ikke har små børn længere (Barn 4 er 11).

For jeg har slæbt mig gennem dagen med tungen hen ad gulvklinkerne på skolen. Tror, jeg har været en sur og ikke særlig overskudsagtig tranlampe over for dem, der har været uheldige at krydse min vej. 

Og jeg glæder mig inderligt over, at det er fyraften. Så jeg kan komme i seng.

Så dette her bliver også alt, hvad du får, kære bloglæser. Ville ellers have skrevet lidt om "kneppeaffald," som er et nyt ord, der er blevet tilført mit vokabularium i dag (så har dagen da ikke været spildt).

Men det må vente.

Zzzzzzz ...