Splittet

Der var en lidt ophedet stemning på lærerværelset i går. 

Jeg tænker ikke, at ret mange af kollegerne har stemt DF til det nyligt afholdte folketingsvalg.

Mit bud er faktisk, at ret mange overhovedet ikke har stemt blåt. Derimod tror jeg, at Alternativet har en stor gruppe tilhængere blandt lærere.

Så der blev sendt drøje, nedladende verbale sværdhug mod de idioter, der har stemt på Thulesen Dahl og hans slæng. De må jo være undermedicinerede, forstås.

Jeg har heller ikke stemt DF. Af flere årsager. Blandt andre denne.

I den artikel, jeg her linker til, citeres flere DF-politikere for modbydelige udtalelser som for eksempel:

”Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område”.

Og

”Forslaget er ligesom homovielserne i kirken endnu et forsøg fra regeringen på at eliminere kernefamilien. Hvis der bliver åbnet for det her, er der ingen grænser for, hvilket ragnarok det vil være. Hvorfor lige fire forældre, hvad med fem eller seks? Der er jo ingen grænser for, hvilke konstellationer, man kan forestille sig. Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med sin hund”.

Nej, den artikel er ikke for sarte homoseksuelle sjæle. 

Og, som kollegerne, siger jeg tak for crap til de vælgere, der har givet DF så meget indflydelse, som de har fået. Det er dælme øv.

MEN

Det er også demokrati. Og demokratiet er en gave, som i nogle lande slet ikke findes.

Vi har allesammen fået nøjagtig EN stemme, som vi har brugt efter bedste overbevisning. 

Det er smukt, og det er fair, og det er noget, vi skal værdsætte. Også selv om vi ikke er enige med det sejrende parti i denne runde. 

Om fire år kan vi lave det om.