Var en tur i biffen med Lady Godiva i går. Anna Karenina har fået gode anmeldelser, og vi glædede os til en aften, hvor vi kunne dyrke hinanden i selskab med en anmelderrost film.
Aaargh! Bad choice!
Jeg tænder overhovedet ikke på en film, der hele tiden fortæller mig, at den er enormt konstrueret. Anna Karenina udspiller sig inden for rammerne af et teater, hvilket vil sige, at de fleste sceneskift markeres med bagtæpper, der glider op og ned, og scenemedarbejdere, der pludselig bryder ind i filmen for at fjerne eller indsætte rekvisitter, mens mange kulisser er malede og tydeligvis tilstræbt kunstige. Indimellem kommer så nogle naturscener, som er virkelig smukke, men til gengæld komplet malplacerede, når nu filmen foregår på et teater.
Da selve handlingen er ret tynd og meeeeeget langtrukken, er det nok disse forstyrrende, bizarre og somme tider overdrevet teatralske detaljer, der begejstrer anmelderne.
Mig kan de ikke gøre våd i trussen. Jeg havde ret svært ved at leve mig rigtigt ind i filmen og har endnu en gang måttet minde mig selv om, at jeg aldrig må stole på en anmelder.
Den mest positive del af oplevelsen var, at jeg havde rig lejlighed til at kysse på Godiva deroppe på bagerste række uden at gå glip af noget. Kunne jo lige så godt bruge tiden fornuftigt ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar