Jeg bryder mig ikke om AFSKYER fandme at blive snydt!
Bum.
Og snydt, det bliver jeg, hvis jeg automatisk tror, at produkter, der selv hævder at være grønne og sundhedsrigtige, rent faktisk ER grønne og sundhedsrigtige.
Se nu for eksempel her, hvad jeg fandt blandt mine og Ladyens toiletartikler:
De fleste af disse produkter hævder at være både allergi- og miljøvenlige.
Navnlig producenterne af Sanex har i min optik gennem en årelang vildledning af forbrugeren skabt sig et næsten frelst image ved uophørligt at fortælle os, hvor guddommeligt helserigtige deres produkter er.
Alene Sanex-navnet siger næsten det hele: Sanus betyder sund på latin.
MEN
Prøv en gang at læse varedeklarationen bag på produkterne.
Alle deodoranterne på billedet undtagen Organic Circle yderst til højre (som man kan købe i Rema1000) indeholder for eksempel aluminium.
Og aluminium mistænkes for at forårsage både nerveskader og kræft.
Producenterne af de øvrige artikler kan stikke deres fromme markedsføringsbudskaber op, hvor solen sjældent skinner.
Og nu lægger jeg mig. Jeg er syg (VRÆÆÆÆL!) og trænger til at rulle om på skjoldet for en stund.
Øh ...
Er man ved at blive gammel, hvis man synes, man får jetlag af at skifte fra vintertid til sommertid?
Shit.
Kæmper stadig lidt med at få "vendt døgnet rundt" altså.
Haha.
Nå, men det var et lille sidespor, for det er egentlig dreadlocks, jeg vil skrive om.
Ogøh ... jeg tror, jeg vil gå lige til sagen:
FOR FANDEN, hvor ser man klam og uhygiejnisk ud, når man render rundt med sådan nogle tykke, sammenfiltrede pølser af fedtet hår!
Som nu for eksempel i forgårs. Inde på lærerværelset. Hvor jeg fik øje på en vikar eller en praktikant eller sådan noget (i hvert fald en person, der ikke plejer at færdes i huset).
Med dreadlocks til et sted neden for ballerne. Tænker, han må have problemer med at holde dem ude af toiletkummen, når han sidder der.
YUCK for satan altså!
Vedholdende rygter siger, at man fandt temmelig mange forskellige slags insekter i Bob Marley's frisure, da han døde.
Andre rygter siger, at folk med dreadlocks aldrig vasker hår. Og hvis de gør, kommer de angiveligt til at stinke deres omgivelser fuldkommen til, fordi det inderste hår i pølserne ikke rigtig kan tørre.
Sandhedsværdien af disse rygter skal jeg ikke udtale mig om, men jeg kan oplyse, at manden på lærerværelset var utrolig grim og skulle tage at slå et smut omkring frisøren, hvis han ønsker, at folk skal holde op med at gå i en stor bue uden om ham.
Bum.
X-Factor-vinderen er fundet. Eller vinderNE!
Må tilstå, at jeg de sidste mange uger har heppet på Lucy Mardou, for hun har fandme sunget godt.
MEN!
Blev bare SÅ irriteret på hende, da hun sang piv-fucking-falsk under HELE nummeret med Carpark North, at jeg i trods stemte på Anthony og Jasmin her i finalen ...
... for derpå at fortryde under kunstnernes afsluttende numre og ... OGSÅ stemme på Lucy.
Mine to stemmer har dermed udlignet hinanden, og jeg er fucking Schweiz!
"Mor, er det okay, at cellen kommer her og spiser på onsdag?"
Sådan lød det fra Barn 1 i morges.
"Jada, jeg er hos Ladyen på onsdag, så I har det hele for jer selv," kvidrede jeg venligt og imødekommende. Og helt uden at tænke.
Men så tænkte jeg.
"Øh ... 'cellen'?! Hvem fanden er det? Har du meldt dig ind i Al Qaida?"
"Narj, det er de der kristne," svarede hun. "De vil gerne holde fællesspisning hos os."
Fuuuuuuck! De er altså ikke terrorister.
De er værre!
"Øh ... ved de godt, at din mor er lebbe?" forhørte jeg mig. "Og hvorfor helvede kalder de sig 'celler'? Er de ikke klar over, hvilke associationer det giver?"
Jeg kunne mærke, at jeg var ved at få en hårrejsning i mit lebbehår af oprørthed.
En forklaring:
Det forholder sig sådan, at min datter går på musikhold med en fyr, som vist nok er rigtig rar. Og de to snakker godt sammen. Og han tilhører den der frikirke. Og hun har været med ham til nogle arrangementer derhenne. Og nu er hun altså blevet venner med nogle flere af dem. Som har inviteret hende med til nogle fællesspisninger (læs: bønnemøder, red.).
Og de er skide homofobiske.
Og jeg er ret ukristen.
Og nu vil de altså holde bønnemøde. I min lejlighed of all places, haha.
Ikke det bedste match i verdenshistorien.
Men det lykkedes mig at mønstre en vis overbærenhed. At de er nogle intolerante, afvisende, frelste sataner betyder jo ikke, at jeg behøver opføre mig på samme måde.
Så de er velkomne i mit hjem.
Tænker, jeg anskaffer et par regnbueflag og hænger op hist og her.
Mon man også kan få regnbueservietter til borddekorationen?
Har vist nok nået en milepæl i dag.
For ... øh ... har vist nok købt et hus. (Og en havetraktor - helt i lesbisk stil ;-))
Og forlader dermed vist nok ludergaden.
Vil dog ikke fortælle for meget af frygt for at jinxe det hele.
Der foreligger ingen underskrifter endnu, og lidt overtroisk har man vel lov at være.
Jubler forsigtigt.
Mere info senere.
Wish me luck.
En tilståelse:
Jeg har engang spildt sundhedsvæsenets tid på en utrolig barnlig måde.
Jeg var ikke helt så barnlig som de læger, der for nylig iværksatte en aktion, som vel nærmest gik ud på at blokere akuttelefonen med falske opkald.
Men næsten.
Se, sagen var den, at jeg efter mange oplevelser af ensartet tilsnit var blevet lidt træt af telefonsamtaler som denne:
(Forestil dig, at jeg sidder med et sygt barn på skødet og ringer til lægevagten.)
"Det er lægevagten. Goddag."
"Goddag. Du taler med ..."
"Personnummer!"
Satans til frækhed, at vagtlægerne ikke en gang havde tid til at høre mit navn, før de bad om mit barns personnummer.
Så kan man spørge sig selv, hvorfor de mon var så ivrige efter at få oplyst sådan et skide nummer, at de uden videre tilsidesatte al dannelse?
Og svaret er, at patientens personnummer udløser en sum penge til lægen. Derfor.
Men så er det altså bare, at jeg bliver UTROLIG irriteret. Der er fandme ikke meget anstændighed over så ubehøvlet en adfærd.
Derfor indledte jeg en dag min egen vendetta, så man i den efterfølgende periode kunne høre følgende dialog udspille sig, når jeg ringede til lægevagten:
"Det er lægevagten. Goddag."
"Goddag. Du taler med 120672-1738."
(Derpå holdt jeg en indstuderet lille kunstpause, mens jeg i røret kunne høre lyden af lægens grådige fingre, der tastede mit personnummer ind i computeren. Og så fortsatte jeg med at tale.)
"Det drejer sig om 080204-1445."
(Hvorpå lægen måtte ulejlige sig med at slette mit nummer og indtaste mit barns.)
HA! Gotcha, dumb motherfucker! Totally feelgood.
Og således udrettede jeg fire ting:
- Jeg fremstod dummere, end jeg er, når jeg tilsyneladende ikke vidste, at det er patientens personnummer, man skal oplyse, og ikke hans mors.
- Jeg forhalede ekspeditionen af mig selv.
- Jeg spildte lægernes tid.
- Og gjorde dem i samme hug mega vrangvillige og lige så irriterede på mig, som jeg havde været på dem.
SÅ flot altså!
Har lige opdaget noget cool. Noget virkelig cool altså.
Kan du huske dette indlæg, hvor jeg blandet andet bringer dette billede:
... og morer mig højlydt over, at Finax har glemt at skrive havregryn på listen over ingredienser til havregrød?
Okay, nu skal du så høre, hvad der videre skete.
I al anstændighed sendte jeg linket til nævnte blogindlæg til Finax for ligesom at give dem en chance for at rette op på fejlen.
Og så satte jeg mig ellers til at vente. I cirka fire måneder.
Og vupti, nu ser pakkerne med økologiske havregryn fra Finax pludselig således ud:
See the difference?
Hehe. Hvor cool er DET ikke lige!
Så nu venter jeg bare på en hjertelig tak fra Finax. Og måske en lille erkendtlighed ;-)
Har imidlertid ikke hørt en lyd fra firmaet. But who knows, måske står der en dag en palle med økologiske havregryn uden for min dør.
