... from all of me to all of you 🎆🎇
Endnu et år er gået. Julen er overstået.
Og har du fulgt med her på bloggen, ved du også, kære læser 💜, at jeg er The Grinch. Bare uden den grønne kulør.
Jeg har nemlig længe syntes, at julen, den lille motherfucker, er for travl, kommerciel, traditionsstyret, religiøs, dyr, fed, grå og fuld af klimaskadeligt overforbrug. Der er socialiserings-og-alt-muligt-andet-tvang, og jeg kan VIRKELIG bedst lide at bestemme selv.
Spørger man Rotterne (læs: fruens fire elskelige børn, red.), vil man få at vide, at julen ikke har været den samme, siden jeg forlod deres far for 12 år siden.
Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er svært at gøre julen til helt den samme for børnene efter en skilsmisse. Blandt andet fordi den ene forælder som regel tilbringer højtiden på en anden lokation.
Det forsøgte jeg at råde bod på for nogle år siden. Hvor jeg foreslog The Person Formerly Known as Lucifer (læs: fruens eksmand og Rotternes far, red.), at vi kunne holde jul sammen. Allesammen.
"Glimrende idé," svarede manden.
Han skulle bare lige afstemme med The Wicked Witch of the East (læs: mandens samleverske, som han bor med i den del af Udkantsdanmark, der også går under betegnelsen København, red.). Kun en formalitet.
Det blev et klart nej.
Damen havde sjovt nok ikke lyst til at holde jul med mandens ekskone.
Så Rotterne pendler fortsat mellem far og mor. Hvert sted hvert andet år.
I år forsøgte vi at gøre julen billigere og mere bæredygtig. Og jeg synes i al beskedenhed, at det har fungeret fremragende.
Rotterne og jeg besluttede nemlig at gå sammen og ved lodtrækning lade os tildele én person i gruppen, som vi skulle købe gave til.
Det betød, at jeg har købt en gave til Barn 2, mens jeg selv har fået en af Barn 1. Budget: maks. 500 kroner.
Derved har vi sparet os selv og klimaet for indkøb af i alt 20 gaver. Og december er blevet mindre hektisk.
Selvfølgelig har vi skullet vænne os til tanken om, at det altså ikke er alle i den nære familie, man er på gave med, men det er faktisk gået superfint og kan helt klart anbefales.
Juleaften tilbragte jeg hos Schwiegermutter i Risskov. Sammen med Englebassen (læs: fruens guddommelige hustru, red.) og hendes to børn.
Skønt for en gangs skyld ikke at skulle lave en skid. Ud over at hakke mandler til risalamanden. En overkommelig opgave.
Jeg lagde Grinchen fra mig for en stund (der er jo ingen grund til at overdrive, og når vi først når til den 24., er meget af det grimme jo også overstået ;-)) og nød aftenen 💜
Selv om jeg til at begynde med blev en lille smule forskrækket.
Schwiegermutter er nemlig meget højlydt antialkoholisk, og ingen ud over bloggeren selv, viste det sig, vovede at ytre ønske om et lækkert glas rødvin til julemiddagen, selv om vi ellers havde medbragt en flaske.
Awkward.
Så stod jeg nemlig der. Og havde nikket glad, da det blev mig tilbudt. Hvorpå ALLE andre takkede nej.
Og jeg måtte lave en hurtig og elegant retræte, da jeg manglede pænt meget lyst til at være den fucking ENESTE vindrikker omkring bordet:
"Øøøhh ... ved nærmere eftertanke tror jeg ... at ... øøøhh, jeg for resten nok har mere lyst til noget andet end ... vin," løj jeg således overbevisende.
Og rabarber-/hindbærsaften fra Rema 1000 er virkelig også dejlig at skåle i, kan jeg fortælle.
I pakken fra Barn 1 fandt jeg ...
... et croquis-kursus.
Haha 😂
Jeg er omtrent lige så kreativ som en køkkentaburet, så det skal dælme nok blive sjovt 😱😱😱
Jeg ved heldigvis, at kurset ledsages af et glas cava. Nammenam! 😋 Så må vi håbe, det hjælper på kreativiteten.
Nå, men nu vil jeg snart rulle.
Jeg skal blot fortælle, at dagene efter jul har været totalt henførende. Intet mindre. Der er nemlig ikke sket en skid. Og det i himmelsk samvær med min smukke, elskede hustru.
Og så skal jeg ønske alle et godt og lykkebringende nytår!
Gud bevare Danmark 🎆🎇
Ingen kommentarer:
Send en kommentar