lørdag den 4. januar 2020

Hov! Nu gik der sådan set to måneder

Fuck altså.

Og UNDSKYLD!

Undskyld til de skønne læsere, som gang på gang klikker forbi Dropsene for blot at konstatere, at der ikke er sket en skid derinde siden sidst.

Det må være en lidt blodfattig oplevelse. Og det ER sgu også lidt slapt af mig.

Til gengæld kan jeg fortælle, at det mest er Dropsene, der har været i rigor mortis. Jeg selv har heldigvis stadig både puls og åndedræt 😉

En læser spurgte for nogle dage siden ind til min jul.

Den vil jeg da gerne fortælle om.

Julen. Den gamle kælling.

For nogle mennesker er julen et af årets absolutte højdepunkter, fyldt med kærlighed og hygge. Og for andre er den noget kommercielt pis. Jeg hører til den sidste kategori.

Jeg hader julen.

Jeg er The Grinch 😈

Og jeg er ikke alene. Der er faktisk skrevet artikler om os. Her er en af dem:


I julen kommer konventionerne væltende ind over mig i fede, kvælende stråler. 

Så jeg står pligtskyldigt og bager pebernødder og brunkager og laver konfekt og medisterpølse og frikadeller og pynter forstadsvillaen op med nisser og hjerter og julefyrfadsstager og kalenderlys og køber alt for dyre gaver og render til det ene sociale arrangement efter det andet. 

Fordi det ligesom er det, man gør.

Det er egentlig ikke, fordi jeg afskyer småkager og socialt samvær og fed og lækker mad. Så ville jeg da være en weirdo. 

Men det er bare alt for komprimeret. Det hele skal absolut mases sammen på nogle få højspændte uger. Der er ganske enkelt for meget "skal" på alt for kort tid. Og jeg KAN altså virkelig ikke lide det.

Nu tænker den kloge bloglæser nok, at jeg jo bare kan lade være. Melde mig ud af ræset. Trække mig tilbage. Rejse væk måske. 

At der i virkeligheden ikke er mere "skal", end jeg selv lægger i det.

Og det er også fuldstændig korrekt. 

Bortset fra at det faktisk ikke er så enkelt. I hvert fald ikke når man har fire børn, en gammel mor og andre familie- og jobrelationer med høje forventninger.

I år var vi for en stund på katastrofekurs. Og jeg var ved at lande midt i en konflikt, som jeg ikke havde bedt om og ikke selv var skyld i. HATE IT when that happens 😡

For min ældste datter er nemlig lige så meget Grinch som jeg. Hun synes ikke, at julen har været rigtig jul, siden hendes far og jeg gik fra hinanden.

Og det, hun allermest ønsker sig, er en jul som i gamle dage, hvor hele familien holdt juleaften i børnenes barndomshjem.

Det tænker jeg også, at mine øvrige tre Rotter ønsker sig, så i år fik jeg den brillante idé at spørge Eksmanden, om det mon ikke var muligt, at vi alle kunne holde jul sammen. I hans hus. Som jo er der, børnene er vokset op.

Nej tak, lød det forholdsvis klare svar. 

Eksmandens nye kæreste havde ikke lyst til at holde jul med hans ekskone.

Forståeligt nok måske. Men det ene lille ord afholdt mig ærgerligvis fra at give mine børn den jul, de helst ville have.

"Vi kunne jo rejse væk", foreslog Ældstedatteren så. "Leje et sommerhus et sted." Sådan bare for at komme helt ud af miljøet og starte julen på en frisk.

Tjoh, det var fint nok med mig. Selvfølgelig lidt træls, at min forstadsvilla åbenbart ikke kan bringe Rotterne i den helt rette julestemning, men jeg kunne godt være med på sommerhusmodellen.

"Ja, og så kan vi måske også spise noget andet end julemad," var det næste, Ældstedatteren foreslog. "Falafel måske."

Øh ...? Falafel? Juleaften? 

Jeg fornemmede, at barnet kunne have en skjult dagsorden (læs: afskaffelse af julen), som skulle listes ind ad bagdøren. En dagsorden, som, jeg var ikke helt sikker på, ville falde i smag hos resten af familien.

Haha 😂😂😂 Fuck altså.

Nå, men det fik jeg faktisk ret i.

Yngstedatteren blev nemlig så harm over Storesøsters juledestruktive tanker, at hun truede med at lade sig bortadoptere.

Og fruen selv? 

Ja, jeg stod jo så midt mellem to antændte furier (begge døtre kan være temmelig ildsprudende, når det tager dem), hvoraf den ene truede med totalboykot, hvis julen BLEV, som den plejede, mens den anden truede med det samme, hvis den IKKE blev, som den plejede.

Oh dear 😵 

Jeg synes somme tider, jeg hører nogen hævde, at julen skulle være indbegrebet af fred og idyl. De er fulde af løgn, kan jeg så fortælle.

Nå, men kompromiset blev, at jeg formedelst 2000 gode, danske kroner lejede en kollegas sommerhus i Skagen fra den 24. til den 26. december. OG at vi fik and med kartofler, rødkål og brun sovs juleaften. Efterfulgt af risalamande og mandelgave. (Falafel fik vi først den 25. 😂)

Juletræet havde vi med. Det var 80 centimeter højt, kostede 99 kroner i Netto og stod mellem benene på Ældstesønnen under den tæt pakkede biltur fra Randers til Skagen.






Det blev således traditionel jul i andre omgivelser.

Og det VAR hyggeligt (selv om jeg efter ovenstående svada mod julen naturligvis hader at måtte indrømme det). Alle var søde og glade og gode venner. Og der blev spillet brætspil og vinterbadet og dyrket juleyoga,



og vi besøgte den tilsandede kirke og Råbjerg Mile.

So far, so good. 

Næste år er Rotterne hos Eksmanden i julen, og jeg kan bedre gøre, som jeg vil. Måske rejser jeg til Gran Canaria.

Den 26. pakkede vi Skagen ned og vendte kølergrillen sydover. 

Og jeg overdrog Rotterne til Eksen hjemme i Randers. Pakkede ud. Pakkede. Og susede videre sydøstover til ...

... København.

Skagen - København. En motherFUCKER af en køretur på en og samme dag.

Men helt klart alle 523 kilometer værd.

For i København sad nemlig en dame. Og ventede på mig. Med lækker ristet halloumi, frisk salat. Og en iskold øl.

Hehe 💘💘💘

Og med denne dame stod jeg næste morgen op klokken 04.15. Ikke fordi jeg ligefrem holder AF at stå op på det idiotiske tidspunkt. Men vi skulle jo faktisk lige en tur til ...

... London.

Hehe igen 💂💃💂

Det var mit tiende besøg i den britiske hovedstad. Og damens første.

Og det var FEDT! 🎉

I særdeleshed fedt at kunne vise byen frem og opleve damens begejstring. 

Covent Garden, Buckingham Palace, Parliament, Soho, Camden Town, frokost i krypten under St. Martin in the Fields på Trafalgar Square, Harrods, evensong i Westminster Abbey (hvis man deltager i en gudstjeneste, slipper man for at betale entré - så kan man jo bare lade, som om man tror på en gud), musical, Tower med kronjuvelerne, ny hue til fruen på Portobello Road



og seks forskellige pubber på tre dage.

Derudover kys. Og kram. Og lækker, lækker damesex på hotelværelset. Selvfølgelig 😋

For du har måske gættet, at damen ikke bare var en tilfældig dame, som jeg hapsede med på rejsen. Blink, blink 😉

Hjem igen den 30. december. 

Og dagen efter til hyggelig nytårskalas hos kærestens veninde, der bød på en skøn menu af pil selv-rejer, kalvemørbrad og ost. Nammenam!

One thing though: For helvede, hvor blev jeg vissen 😂😂😂

Der går vitterlig, literally ÅR imellem de gange, hvor jeg er SÅ i hegnet, som jeg var nytårsaften. Jeg skyder omgående skylden på en lækker, blid og blød lyserød gin og tonic i et ... øh ... ukendt blandingsforhold. Og jeg må sige, at den supplerede den rødvin, hvidvin og boblevin, som jeg i forvejen havde indtaget, på en ganske unik måde. 

Og så siger jeg ikke mere om den aften. Ud over, at det på et tidspunkt lykkedes mig at lade mig føre hjem i kærestens seng. Men det er absolut ikke min egen fortjeneste 😂

Næste dag: hjem til Randers. Og dagen efter det: på job igen.

Så. Nu har jeg omhyggeligt redegjort for jul og nytår. Jeg har lavet en masse fede ting. Men jeg trænger til at slappe af. Og så er det jo i grunden heldigt, at det er lørdag i dag 😉

Godt nytår til dig, allerkæreste bloglæser. Jeg håber, jeg kan adsprede dig lidt i 2020.

💜💜💜

Ingen kommentarer:

Send en kommentar