Mutti er ikke skuffet ...

... hun er både skuffet OG vred (og også glad, men det kommer vi til senere i dette lidt ambivalente one size fits all-indlæg).

Hvis jeg nu lægger ud med at bringe de negative vibes i spil, så kan jeg altid udligne med de positive til sidst (vi begynder altså med stegt lever og slutter af med oreo ice cream 😋😂). 

So here it is:

Måske husker du dette indlæg? Og dette?

I de to indlæg kaster jeg først verbale stokkeslag mod udvekslingsorganisationen AFS, fordi man her diskriminerer ret groft mod homoseksuelle par som værtsfamilier for unge udvekslingsstudenter.

Diskriminationen ligger i, at kommende udvekslingsstudenter hos AFS ikke kan fravælge den værtsfamilie i udlandet, de får tilbudt, medMINDRE der er tale om en enlig person uden børn eller ... et homoseksuelt par. 

Suk 😢

Og dernæst fortæller jeg, at jeg i en mail direkte til organisationen spørger lidt ind til hvorfor.

Jeg synes selv, at jeg skriver ganske pænt og sobert, og efterspørger egentlig bare en forklaring. Ingen stokkeslag i min mail 😊

Nu er der gået et par uger, og reaktionen fra AFS på min mail har været ret forudsigelig:

Den er ... ikke kommet. Jeg har ikke hørt en lyd. Jeg skal åbenbart ties ihjel. For måske glemmer jeg så, at jeg har skrevet? Eller noget.

Well, I think not.

Så jeg har lyst til at tage næste skridt: prøve at sende linkene til mine blogindlæg til et eller andet medie.

One problem though: Jeg er SÅ glad for min anonymitet her på Dropsene. 

Det har aldrig været meningen, at jeg ville ud til en større læserskare. Jeg er godt tilfreds med de læsere jeg har (ja, DIG 💘), og jeg ønsker ikke på nogen måde, at personer som for eksempel mine elever eller deres forældre skal kunne læse med. For så må jeg skrue ned for åbenheden.

So what to do?

Jeg har skrevet og spurgt min kloge veninde fra det sidste af de to indlæg til råds. Så må vi se, hvad hun svarer.

Ti minutter senere: 

Og nu har hun svaret 😂 

Hun foreslår, at jeg skriver en mail til et homomagasin, hvor jeg beskriver min oplevelse til informationsmødet og formulerer mig lidt mere "moderat og diplomatisk", end jeg gør i mine indlæg her.

Hvor har hun ret! Jeg SAGDE jo, hun var klog 🏆

Det bliver et af weekendens projekter. Og DU skal nok høre nærmere 😉

Det var således den stegte lever. Nu kommer vi til isdesserten.

Jeg har fået en kompliment i dag 💃💃💃 Fra en person, der betyder rigtig, rigtig meget i mit liv:

En elev. 

Mit primære kundesegment altså.

Det er SÅ vigtigt for mig at få positiv feedback fra mine elever. Så jeg ligesom får en idé om, at jeg gør et eller andet rigtigt. For det motiverer mig for vildt. Til at fortsætte med at gøre det bedste, jeg kan.

Og i dag fik jeg så den ultimative kompliment fra en elev. Der ikke anede, at den ville blive videregivet til mig. 

Derfor må jeg også gå ud fra, at den er ægte. Og ikke bare skyldes de fucking standpunktskarakterer, jeg skal give lige om lidt (muahahahaaah 😈).

Jeg blev nemlig tiltalt. I spisepausen i dag. Midt i min rubber med schwarzwalder-skinke og Hellmann's mayonnaise, som er den eneste, der dur. 

Det var min kollega, Hanne. Der udmærker sig ved at undervise 0. årgang, hvilket i sig selv aftvinger den dybeste respekt herfra 😱. Og som OGSÅ er håndboldinteresseret.

Det samme er omtalte elev. Og Hanne og eleven havde siddet ved siden af hinanden og set håndbold (det er lidt uklart i hvilken sammenhæng, men det er også uvæsentligt).

Hanne kendte eleven, fordi de begge færdes på samme skole hver eneste fucking dag, og benyttede lejligheden til at få en lille chit chat om elevens oplevelse af skolen. 

Og så var snakken sjovt nok faldet på ... mig. Fordi jeg underviser englebassen i tysk og engelsk.

Det var den snak, der fik Hanne til at komme til mig midt i schwarzwalder-skinken i dag.

"Jeg har en kompliment til dig," lød det således, og jeg kvitterede ved at kigge meget afventende på hende.

"For jeg var sammen med en af dine elever i går (her sagde hun sjovt nok elevens navn, som ER redaktionen bekendt, men som jeg vil holde for mig selv 😉). 

Og vi kom til at snakke om skolen. Og lærerne. Og så begyndte hun pludselig at snakke om dig. Og hun sagde, at du er sådan en god lærer. At du er dygtig. Og sød. Og sjov. 

Og hun er megaglad for at have dig."

Dygtig, sød og sjov? Wow! 😲 Det er jo hele TRE ting! 

Og tilmed de tre FORNEMSTE ting, jeg kunne ønske mig at høre fra en elev.

Så tusind tak til min skønne elev. Og til Hanne for at være så betænksom at viderebringe komplimenten til rette modtager.

🙏

Det er jo feelgood i en grad, så jeg kun har jordforbindelse med det yderste af tåneglene 💃🎉🎈

Så dermed endte den klamme hovedret i en lækker dessert.

Velbekomme 💘