mandag den 27. oktober 2014

Tak til større supermarkedskæde

Har lige været en tur i Rema 1000.

Rema 1000 harmonerer fint med mine indkøbspræferencer, da jeg her kan købe gode varer til en ret lav pris.

Til sammenligning handler jeg næsten aldrig i Føtex, fordi man her kan købe gode varer til en ret HØJ pris.

På årsbasis kan en standardfamilie således spare op til 24.000 gode danske spir ved konsekvent at vælge Rema 1000 frem for Føtex.

Det har jeg læst.

Og det svarer til 14.400 ruller tilbudstoiletpapir eller en uges charterferie til Gran Canaria for fem personer.

Og hvem vil måske ikke hellere til Gran Canaria (eller kunne tørre måsen utrolig mange gange) end handle i Føtex?

Så det er altså Rema 1000 til mig, og i dag fik jeg oven i købet et grin med hjem.

For prøv bare at se, hvad man kan købe i ovennævnte og af bloggeren højt besungne butik:


Lede lyskæder!

Høhø.

Så mangler vi bare et godt tilbud på kyniske kalenderlys og afstumpede adventskranse.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar