Skrev forleden om Pizza Tonno uden tun. Men i virkeligheden er det måske snart fortid med pizzanavne i det hele taget.
Opdagede således til min rædsel forleden, at pizzamanden nu har skrottet det traditionelle menukort og erstattet det med et, hvor man selv skal vælge mellem fire slags fyld fra en liste med cirka 50.
VRÆÆÆL! Hvad nu, hvis man kan lide alle 50 (måske med undtagelse af "killing")?
Åh, dette fagre, individualiserede samfund med alle disse valgmuligheder! Hvem skal jeg så skyde skylden på, hvis jeg sammensætter mig en pizza, der smager aldeles afskyvækkende? Der er ikke andre end mig til at bære den byrde. Shit!
Og det stopper ikke ved pizza. Prøv for eksempel selv, om du kan overskue det samlede udbud af mobilabonnementer eller kabel-tv-pakker, og hvad med de stakkels unge, der skal på gymnasiet og nu skal vælge en ud af 14 forskellige studieretninger?
Kan sgu godt forstå, hvis folk bliver underlige i deres hoveder, når vi efter 1968 har været sååååå dygtige til at bryde alle rammer og strukturer ned, sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, traditioner og den etablerede samfundsorden. Det er en stor opgave at skulle navigere i "frit valg på alle hylder" og selv fastsætte sine normer og dermed bære hele ansvaret på egne skuldre, hvis noget kikser.
Moderne forskning viser da også sjovt nok, at unge søger pejlemærker.
Den traditionelle pizzamenu havde altså sine fortrin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar