Fuck, hvor tiden flyver 🚀
Jeg er jo allerede 25% gennem min sommerferie 😭😭😭
Jeg gik ellers ind i ugen med store planer. Om tennis for eksempel. Hvilket bedre sted at tilbringe en corona-fesen sommerferie end på tennisbanen? Med frisk luft og motion. Right?
Wrong.
Spillede sidste gang i lørdags. Midt imellem to byger.
Eller ... "midt imellem" er måske en lettere omskrivning af fakta.
For det støvregnede FUCKING HELE DAGEN. Nogle gange kraftigere end andre. Og Tennis-Ulla og jeg var altså heldige at ramme tre kvarter med kun ALMINDELIG støvregn. Dog af den slags, der uafladeligt og på ingen tid afsætter hundreder af mikrodråber på brilleglas og derved vanskeliggør enhver afstandsbedømmelse.
Ulla og jeg bærer begge briller.
😂
Need I say more? Det skulle da lige være: GODT, der ikke var publikum. Tænker, at fornuftige mennesker holdt sig indendøre.
Vi havde også en aftale søndag.
Ulla har for nylig aflyst en rejse til Portugal i sommerferien, og jeg har konverteret min tur til Montenegro til et sikkert næsten lige så eksotisk sommerhusophold i Mommark på Als.
Montenegro eller Mommark. Who would know the difference? 😂😂😂
Nå, men da ingen af vores sommerferieplaner kommer til at optage mere end en enkelt uge (og da slet ikke Ullas, som jo faktisk ikke længere findes), kunne vi trøste os med helt usædvanlig rige muligheder for at komme på tennisbanen.
One problem though: I søndags var vi velsignet med regn fra morgen til aften. Og ikke bare støvregn, men den slags regn, der uden problemer kunne have skyllet brillerne helt AF og ned i Gudenåen, som i virkeligheden er en flod.
Det bedste, der kunne siges om den dag, var, at Übermensch (læs: min kære gamle veninde, som nu er vendt tilbage til mine cirkler, selv om jeg grundet jalousi fra ekskæresten slog hånden af hende for flere år siden, hvilket jeg ALDRIG vil ophøre med at skamme mig over, red.) om aftenen lagde vejen forbi med papvin under armen og lyst til at pludre 🍷
Mandag så?
One problem though: I mandags var vi velsignet med storm fra morgen til aften.
Og det bedste, der kunne siges om DEN dag, var, at blæsten satte en stopper for mine planer om at klippe hæk.
Mine fucking 300 meter hæk gør mig kort fortalt ikke våd i trussen. Har indtil nu haft held til at udskyde hækkeklipningen til et stykke efter Sankt Hans under påskud af, at det var for at skåne de små pipfugleunger i deres reder. Men sandheden er, at jeg ikke gider.
Og jeg begriber stadig ikke, hvilket mentalt kollaps der for seks år siden førte til, at jeg købte kvarterets suverænt største villagrund:
Med den suverænt største have (de andres haver er jo små pygmæhaver). Og den længste hæk 😫 (Og man kan i øvrigt se Yarisen i indkørslen, så jeg var altså hjemme, da Google kom forbi.)
Tirsdag?
Øh ... nej. For tirsdag var dagen efter, at min ryg for en gangs skyld stod af 😭😭😭
Mine FUCKING bagstykker, som med en smule prolaps her og der sørger for, at jeg ikke glemmer, at jeg har dem.
Så det blev ikke til mere tennis i denne uge.
Til gengæld var jeg beriget med en hel del tid med sofaen på ryggen. Og den slags tid kan man selvfølgelig bruge på at tælle knaster i træloftet.
Man kan også læse.
Og af de to muligheder, synes jeg alligevel, den sidste giver den mest meningsfyldte adspredelse.
Faktisk kunne jeg ikke leve uden bøger.
Jeg føler mig rastløs, hvis ikke jeg har gang i en bog. Som du måske ved, hvis du har fulgt godt med her på bloggen, har jeg i 14 år levet af at oversætte bøger for snart sagt alle de største forlag i kongeriget. Og de er ikke lette at slippe. Bøgerne altså.
Samtidig prøver jeg at veksle mellem tysk, engelsk og dansk litteratur for at holde sprogene vedlige.
Nu var det dansksprogets tur, og da jeg har købt biografbilletter til filmen Undtagelsen til i morgen, tænkte jeg, at det kunne være en god idé at læse bogen først (jaja, jeg ved godt, at der så er en overhængende risiko for at blive skuffet over filmen, men jeg synes også, det er meget sjovt at kunne sammenligne de to).
Så den købte jeg i tirsdags.
So far, so good.
Men for helvede altså! 😈
Nogen kunne sgudda godt have fortalt mig, at den er på MERE END 600 SIDER!
Fuck! 👆 (Yes, det er den forkerte finger. Jeg ved det godt, men den slags vulgaritet findes ikke blandt de emojis, jeg har adgang til her i mit blogprogram, og du må derfor forestille dig, at det er en anden finger, der stritter).
Jeg havde således tre dage til at kværne hele bogen, hvis jeg skulle nå det inden i morgen.
My GOD altså!
Nå, men heldigvis fænger historien, og der var alligevel ikke andet at lave nu, hvor jeg havde aflyst både tennis og hækkeklip og var tæt på bundet i vandret position og med anselige mængder Pamol, Ipren og sodavand inden for rækkevidde.
Så jeg nåede det. I DID IT! 💃💃💃
Med ryggen går det efterhånden en anelse bedre, så det er ikke sikkert, jeg kommer til at læse med helt samme kadence i den næste uge. Men det gør ingenting, for i morgen kommer kvinden i mit liv på besøg. Helt ovre fra Vanløse! Og hun bliver hængende til på torsdag, så mon ikke jeg kan få tiden til at gå alligevel 😉
Nu skal jeg have min pizza ud af ovnen. Jeg har spiffet den op med bøffelmozzarella fra Netto. Nammenam! 😋
Jeg er målløs.
Speechless.
Sprachlos.
😲
Nu vil du velsagtens gerne vide hvorfor 😉
Og det vil jeg da gerne fortælle dig:
Visse unges forbrug.
Det stikker jo helt af. Som en dopet Tour de France-rytter.
Ikke, at det ikke har været på vej i nogen tid.
Da Rotterne (læs: fruens fire elskelige børn, red.) var små, undrede jeg mig for eksempel tit over, at en del af klassekammeraterne fucking ALTID kunne flashe de nyeste, hotteste gadgets inden for spilteknologi. Gameboys for eksempel. Altid nyeste model i hænderne på de samme klassekammerater.
Så blev smartphones lanceret, og her blev historien den samme (og er det i øvrigt stadigvæk): Det giver street credit at kunne fiske den nyeste iPhone op af lommen.
Nu er det jo selvfølgelig ikke den lille dreng eller pige i 0. klasse, der har økonomi til hele tiden at anskaffe ny, dyr spilteknologi. Og det er ikke eleven i 6. klasse, der er i stand til at smide 10.000 kroner efter en telefon, hver gang der kommer en ny Apple-model på markedet.
Det er forældrene, der gør det.
I min optik har en del forældre længe dystet med hinanden om at kunne fremvise de dyreste og mest trendy produkter i deres børns hænder. (Og min erfaring er, at det ikke nødvendigvis er de forældre med den bedste økonomi, der har brug for at deltage i dysten.)
Dermed er disse forældre formentlig blevet fremkaldervæske (et fedt udtryk, jeg for nylig har hørt i Mads & Monopolet 😉) for et fuldkommen absurd forbrug hos deres poder.
For nylig har jeg haft et par oplevelser inden for samme tema. Her handler det bare om teenagere og om tøj og sko.
Nu er jeg heldigvis velsignet med tre børn, som ikke går op i dyre gadgets. Ingen af dem har nogensinde ejet en iPhone eller en Mac. Og ingen af dem finder tilfredsstillelse i mærketøj.
"Men," undrer sig nu den bloglæser, der har læst ovenfor. "Du skriver 'tre børn'. Øh ... har du ikke FIRE?"
Og jo, det er lige præcis, hvad jeg har. 😊
Men den yngste! Barn 4! Oh my god 😱 Hun falder jo helt uden for kategori.
Hun excellerer i brand dropping (det er det samme som name dropping, blot med produktnavne i stedet for personnavne).
Hun ejer som den første i familien en iPhone. Og er netop ved at købe en Macbook for de penge, hun de seneste måneder har tjent ved kassen i ABC Lavpris. Også selv om hendes udmærkede pc kun er to år gammel, og Apples computere bestemt ikke egner sig til det gymnasiearbejde, englebassen har i vente efter sommerferien.
Når vejret ellers tillader det, flasher hun sine Gucci-sko (som hun selv har købt brugt). Men kun hvis hun ikke skal gå for langt, for pasformen er ad helvede til, og hun får ondt i fødderne 😂 Til gengæld uddeles der stokkeslag for at flytte på dem, hvis hun har efterladt dem i entréen. De må nemlig ikke berøres af pøbelen.
Hun har for nylig mødt en sød fyr. Med mørke krøller og nuttede smilehuller.
I begyndelsen var alting selvfølgelig meget hemmeligt, og Barn 4 sendte kun små signaler om det nye bekendtskab: Hun blev lidt mere optaget af Snapchat end ellers, fniste mere, end hun plejede, og søgte hyppigere sit eget (og mobilens) selskab inde på værelset.
Men SÅ ... Pludselig en morgen ... Da jeg kom ud fra mit soveværelse ... Blev jeg mødt af ...
DE STØRSTE OG MEST KLODSEDE SKO, JEG NOGENSINDE HAVDE SET 😱
Nogen havde parkeret de gamle Aarhus-Kalundborg-færger i min entré (og åbenbart tilbragt natten på min datters værelse). Peder Paars og Niels Kliim stod der side om side og optog en betragtelig gulvplads. Lige til højre for mine kopi-crocs.
Da knægten senere på formiddagen var daffet af, kommenterede jeg hans ... øh ... lidet elegante fodtøj over for Barn 4.
"Jamen, MOR! Det er jo et par ... Balenciaga!" svarede barnet med ærefrygt i stemmen, og det sidste ord blev næsten hvisket. Hvorpå hun tav og med tydelig forventning imødeså min reaktion. Som udeblev.
Balenci ... hvaffornoget? Det mærke havde jeg sgu aldrig hørt om.
Men jeg var da nødt til at Google.
De ser sådan ud.
Fuck, mand! 😮
Sådan et par Balenciaga-færger koster jo tæt på 6.000.
6.000 GODE, DANSKE KRONER, folkens!
De er så uskønne, at man får ondt i øjnene. Og så dyre, at man får ondt i lattermusklerne. Og det er meget ondt på en gang.
Samme søde unge fyr var i øvrigt med en tur i København i sidste weekend.
Her benyttede han og Barn 4 sig af muligheden for at shoppe lidt på Strøget. Og da de efter endt shoppetur kom hjem, strålede ungersvenden som en nypudset sølvlysestage: De havde været i Illum. Og her havde han gjort et fantastisk køb. Hvorpå han fra Illum-posen fremdrog en hvid T-shirt.
Plain white.
I hvert fald ved første øjekast.
Men når man så nærmere efter og virkelig anstrengte øjnene, kunne man ganske svagt ane et hvidt tryk på maven. Og når man stak ansigtet helt ind i navleregionen på T-shirten, fornemmede man et ord:
Versace.
Og knægten var ved at sprænges af begejstring. For tøjstykket var sat 800 kroner ned. Så han havde KUN givet 1.200!
😂😂😂
Det giver en før-pris på 2.000. Hvad der jo så nok også er nogle, der har givet for skidtet.
Ungersvenden står ikke alene med sine købevaner.
Jeg hører tilsvarende beretninger fra andre bekendtskabscirkler. Det er en hel bevægelse. At teenagere (og vist nok især drenge) søger den status og eksklusivitet, der ligger i MEGET dyrt mærketøj. Der er oven i købet en betegnelse for disse unge:
Hypebeasts.
Min første tanke, når jeg bliver mødt med så grotesk et forbrug, er, at de unge må have problemer med selvværdet (og meget gavmilde forældre).
Og at det i grunden er synd for dem, at jeg tænker sådan.
For jeg tror ikke, det er det, de forsøger at signalere. Problemer med selvværdet altså. Jeg tror, de forsøger at signalere, at de er græske skibsredere 😂
Og jeg ville ønske, at de kunne finde tilfredsstillelse i nogle andre værdier. For det er i min optik en usund selvhævdelseskultur.
Skal jeg endelig give en thumbs up i denne forbindelse, må det så ubetinget være til de mærker, der har haft dygtighed til at brande sig selv så godt, at de kan få folk til at sætte fornuften på stand-by.
DET er fandme godt gået 👍
Nu vil jeg i bad. Take care 💜
Eller ... det passer selvfølgelig ikke helt.
For jeg har været på tennisbanen i formiddags 🎾😇 Lidt spontant og på min tennismakkers initiativ. Og i støvregn, så den planlagte time blev til tre kvarter. But still ...
Og jeg har taget opvasken fra i går. Hvilket var forholdsvis overkommeligt, da middagen i går aftes bestod af take-away fra et af de lokale sushi-etablissementer. Så "opvasken" gik mest ud på at smide plastikbakker og brugte spisepinde ud = my kind of dishwashing 😂
Og jeg har sgu også lagt tøj i vaskemaskinen. Og, ikke mindst, trykket på startknappen.
OG jeg har overvejet at bage en squashkage, for min squashplante i drivhuset er lige så invasiv og leverer lige så mange produkter som frygtet, hvilket betyder, at jeg har et ret overvældende antal squash til fri disposition (sidste år havde jeg fejlagtigt anbragt planten MIDT i drivhuset, da jeg ikke anede, hvor stor sådan en motherfucker egentlig bliver, og afskar dermed mig selv fra fri adgang til den INDERSTE del af drivhuset resten af sommeren).
Droppede dog planen igen, da jeg opdagede, at jeg er løbet tør for sukker, og hvem fanden gider tage i Rema i støvregn? (Det var en helt anden sag, hvis jeg manglede vin, men det gør jeg ikke.)
Bortset fra det: ikke en skid.
Faktisk har jeg ikke engang sat hår. Eller lagt makeup.
Er således gået helt i ferie-mode 💃💃💃
Og når man er i ferie-mode, skal man huske at lade sofaen springe på ryggen af en, hver gang det falder den ind. Og det gør det nu, kan jeg mærke 😉
😴
😴
😴
Nå.
Så gik der sgu lige halvanden time med at knurre på sofaen, og klokken er 15.15. Min hektiske formiddag med både tennis, udsmidning af sushi-bakker og start af vaskemaskine må have taget hårdt på mig.
Eller også er det de seneste 14 dage, der har taget pippet fra mig.
Og jeg ved godt, det er et sidespring, men gad vide, hvorfor man egentlig siger sådan? Hvad er det lige for et "pip", man tager fra nogen?
Nå, men mit pip er i de seneste 14 dage blevet til et halvkvalt kvæk. Så travlt har jeg haft.
Det begyndte med min mors 80-års fødselsdag.
Fra fredag til mandag for to weekender siden. På en herregård i Vestjylland:
Med deltagelse af hele familien (min bror og hans familie, min søster og hendes familie, mig og Rotterne og to af deres kærester). Og mad fra slagteren i Vemb.
Vi hyggede med kongespil og brætspil og improviseret dans på køkkengulvet til Kool and the Gang. Og masser af gin-tonics og aperol spritz.
Boldspild havde vi heldigvis ikke meget af, men jeg forestiller mig, at sådan en voldgrav nok kan sluge lige så mange bolde som en sø ved en golfbane.
Tirsdag havde mine elever på 9. årgang sidste skoledag med masser af kalas og fællesspisning med deres lærere = mig og mine fire mænd (nu eksmænd 😭😭😭, som du kan læse en kærlighedserklæring til her).
Onsdag havde de tre klasser på årgangen translokation, som måtte afholdes i tre omgange på grund af fucking corona. Det betød også tre gange levering af velskrevet tale fra min side, tre gange reception og tre gange smalltalk med både afgangselever og deres forældre.
Torsdag havde min egen datter, Barn 4, translokation på sin egen skole. Hun forlader skolen med 26 12-taller på sit afgangsbevis og satte punktum for sin skolegang med dette smukke nummer på klaveret:
Som du måske fornemmer, er hun typen, der kan, præcis hvad hun sætter sig for. (Tag blot ikke fejl: Hun kommer ikke sovende til det, for hun har med kæmpestor selvdisciplin slidt sig til sine flotte karakterer og øvet sig på klaveret i hundredvis af timer gennem de sidste 9 år).
Men her i huset siger vi heldigvis "fuck" til Janteloven og fejrer vores succeser, og dette her er sgu meget godt gået i en alder af 15. Bum.
Denne dag havde også Barn 1 fødselsdag, men hun holdt fest med veninderne, og det var måske meget godt, for jeg kunne jo ikke deltage.
Fredag fyldte jeg Yarisen op med afkom og vendte kølergrillen mod København. Ældste Søn (Barn 2) skulle nemlig forsvare sit speciale på DTU. Og blev dermed CAND.POLYT eller nærmere betegnet Master of Chemical and Biochemical Engineering, woop, woop 🎆💃🎇
Vi kunne således fejre endnu en succes, og jeg er super stolt af ham!
Knægten er allerede kaldt til sin fjerde jobsamtale på halvanden uge og vil formentlig spadsere direkte ud i et spændende job.
Om aftenen holdt vi kandidatfest hjemme hos The Person Formerly Known as Lucifer (eller min eksmand, om du vil) i Gentofte.
Sweetie var med.
Hun er den nye kvinde i mit liv 💘
Og hun har heldigvis lavet en suppe til mig med helt nye boller. I forhold til den gamle kvinde i mit liv altså.
For hun elsker at være sammen med min familie, og hun synes, The Person ... (fortsæt selv) er okay selskab.
Mens den gamle kvinde afskyede min eksmand og kategorisk nægtede at deltage i selskaber, hvor mine forældre ville være til stede.
Hvilket tit blev akavet.
For hun INSISTEREDE på at blive inviteret med til diverse sammenkomster i min familie. Blot så hun kunne takke nej til invitationen (og dermed opnå en eller anden tilfredsstillelse, tænker jeg). Mens JEG derefter stod der til arrangementerne og måtte smålyve i et håbløst forsøg på at forklare, hvorfor damen ikke kunne være med.
Og hun blev RASENDE, hvis jeg plejede omgang med mine børns far.
For eksempel da jeg i en efterårsferie havde inviteret Barn 3 og 4 med til Kreta med afgang fra Kastrup, og The Person blablabla ... tilbød os, at vi kunne tage til Gentofte aftenen før og overnatte i hans hus, hvorpå han ville stå op klokken 03.30 om morgenen og køre os i lufthavnen.
Det var et venligt tilbud, som jeg tog imod. Men det skulle jeg aldrig have gjort.
Fuck for en skideballe, jeg fik af ekskæresten 😱😱😱
Så de par gange, jeg efterfølgende overnattede i eksmandens hus, var det en lidt ... øh ... revideret version af sandheden, jeg fortalte derhjemme. Det var bedre, hun ikke vidste noget.
Jeg tror ikke, min ekskæreste var klar over, hvor ked af det jeg følte mig, når hun afviste min familie eller blev så vred over, at jeg somme tider var i samme hus som min eksmand. Eller det HÅBER jeg i hvert fald ikke. For så er hun mere kynisk, end jeg troede.
Og jeg forstod ikke hendes vrede.
Jeg gjorde ikke noget forkert.
Havde hun forestillet sig, at jeg efter MANGE års mentale trængsler ENDELIG havde fundet modet til at springe ud og for første gang havde oplevet rigtig kærlighed for blot at kaste mig TILBAGE i eksmandens favn og dermed den tilværelse, jeg var så glad for at have forladt?
I THINK not.
Sweetie derimod 💘💘💘 Min nye, skønne kæreste.
Hun er vild med min familie 😄 Faktisk ringer hun somme tider til både Rotterne og min mor. Bare for at høre, hvordan det går. Og det er en kæmpe lettelse for mig.
Så hun takkede omgående ja til at deltage i sønnikes kandidatfest i min eksmands hus sidste fredag.
OG til at tage med på familieudflugt til Furesøen om lørdagen. Picnic i det grønne. Med både paddleboards og kajakker og mad og øl i køletasker.
Søndag svingede jeg atter Yarisen vestover og kørte hjem til afrusning. To weekender i træk med næsten uophørlig kalas, og min kvindekrop trængte til en mad-og-drikke-i-overvældende-mængder-pause.
Mandag var jeg på job.
Jeg ved godt, at visse mennesker mener, vi lærere er nogle dovne svin, der holder 11 ugers sommerferie (det har jeg set folk hævde i et kommentarspor til en artikel). Jeg kan kun tælle til fire. Ligesom velsagtens de fleste andre lønmodtagere.
Så jeg har været af sted hver dag i den forløbne uge. Elever havde vi selvfølgelig ingen af. Men der er meget, der skal udrettes i elevernes fravær. For eksempel planlægning af et helt skoleår.
Tirsdag havde Barn 4 fødselsdag, og jeg kørte direkte fra job til Aarhus, hvor vi spiste middag på en restaurant om aftenen. Hyggeligt og lækkert 😋
Onsdag var jeg til kombineret fødselsdagsfest og studentergilde hos Übermenschs (prøv lige at udtale DET ord 😂😂😂), aka min skønne venindes, søde søn.
Det er livsbekræftende at se alle de glade, stolte studenter med deres flotte huer, og det var så fin en aften. Ikke mindst fordi den vakte gode minder om min egen studentertid.
I forgårs havde min yngste søn, Barn 3, fødselsdag. Men han var heldigvis ikke hjemme. Han har nemlig fået aftenarbejde og kunne ikke tage imod gæster på selve dagen.
Det gav mig et tiltrængt pusterum.
Det er jo ikke tilfældigt, at jeg har skrevet visse ord med fed i dette indlæg. De ord markerer tidspunkter, hvor jeg har haft travlt i de seneste to uger. Enten med arbejde eller fester eller andre sociale sammenkomster.
Og jeg kan blive helt stakåndet, når jeg scroller ned over mit indlæg. For SAtan, Hans-Otto. Det har været vildt.
Noget af det har været selvforskyldt.
Tre af mine børn (Barn 1, 3 og 4) har jo nemlig fødselsdag inden for otte dage (hvilket fortæller mig, at der må være en uge i efteråret, hvor der ikke rigtig kommer noget i fjernsynet, høhø 😂).
Og så har jeg ikke nævnt, at begge min søsters to børn faktisk har fødselsdag inden for de SAMME FUCKING OTTE DAGE. Og at jeg i år har måttet melde afbud til begge to på grund af andre arrangementer.
Til gengæld var jeg hjemme hos min mor i går. Her mødtes jeg med ugens tre fødselarer af egen avl (Barn 1, 3 og 4 altså), som syntes, det var synd, at mormor ikke havde været med til at fejre nogen af deres fødselsdage.
Min mor kan med sine 80 år godt have lidt svært ved at overskue tingene, og jeg havde sagt, at jeg nok skulle sørge for alt. Hun behøvede bare lukke døren op, når vi bankede på, og eventuelt lave en kande kaffe.
Så da jeg langt om længe fik fri fra jobbet, susede jeg i Føtex og indkøbte jordbærtærte (som er min yndlingskage), chokoladekage, cookies, p-tærter, saftevand, lagkagelys og kageflag. Og hastede videre til fest.
Shit.
Derfor, kære læser, har jeg faktisk ikke lavet en skid i dag.
Jeg regenererer mentalt. Og prøver at vænne min krop til, at den ikke nødvendigvis behøver indtage dobbelt-op på kalorier på daglig basis.
For med den mænge forplejning, jeg har modtaget i den senere tid, er jeg vokset i volumen og håber blot, at jeg dermed ikke trykker kloden ud af dens kredsløb.
Ikke mere nu.
Jeg skal spise 😋😋😋
