mandag den 21. december 2020

En måned og seks dages-dag

Jeps. Det er det, vi har i dag.

Min skønne, smukke, kloge, sjove, gavmilde, omsorgsfulde, kærlige, sexede lækkermås af en kæreste og jeg.

En måned og seks dages-dag.

En mærkedag af de store.

"Hvor er min gave?" indledte jeg således dagen med at sige.

"Lige her," svarede hun med et skævt grin og trykkede sin dejlige, nøgne kvindekrop mod min under dynen.

Hun er ved at vænne sig til mine bizarheder. (Jaja, jeg ved det godt. Det er der ikke noget, der hedder, men jeg udfordrer gerne Dansk Sprognævn 😉). Og hun håndterer mig med ret stor coolness, når jeg siger noget mærkeligt.

For et par dage siden blev jeg af en trofast læser opfordret til at smide nogle flere detaljer på bordet.

Om min nye kærlighed.

Det vil jeg gerne. For som nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg knap tænke to sammenhængende stavelser, uden at hun blander sig i mindst den ene.

So here it comes:

Hun kunne sagtens hedde Ximena og være spansk senorita 💃💃💃 

For hun er lidenskabelig, sensuel, flamboyant og fyrig. Har ild i sjælen og går med store, flotte smykker og farvestrålende tørklæder. Er super ekspressiv og udtrykker gerne følelser, både via samtale, poesi, tegnekunst og dans.

Hun har naturlige krøller i sit lange, mørke hår og et inderligt blik i sine smukke, dybe øjne.

I virkeligheden hedder hun Anne-Mette og underviser i dansk, historie, samfundsfag og kristendom. 

Og geografi, men det var vist mest ved et uheld, fordi skemaet VAR lagt, da hun blev ansat på min skole.

Om søndagen går hun somme tider i joggingtøj og hyggesokker.

Og i går sad vi i sofaen i forstadsvillaen og havde bøvsekonkurrence, fordi vi drak danskvand, og så er man jo nødt til at se, hvem der mon kan levere den klammeste ræbelyd.

Vi bruger uendelig mange timer på at samtale. Om alt lige fra impressionistisk kunst til skedeprutter.

Jeg ved godt, at man er momentant sindssyg, når man er forelsket. Og ser alting gennem et glitrende, lyserødt filter. 

Men FUCK, hvor er hun perfekt! Hun er så perfekt, at hun kun har lige præcis den ene lille fejl, der bekræfter hendes perfekthed.

Det er sådan lidt som med undtagelsen, der bekræfter reglen.

Hun er ... henrivende klodset 😂💘

Hun taber ting. Vælter ting. Hænger fast i ting. Støder ind i ting. Hvis hun da ikke smækker sig ude af sin lejlighed eller dumper sine briller mellem skruetrækkere og svensknøgler i værktøjskassen, så hun ikke kan finde dem. I dagevis.

Hvilket er et paradoks, fordi hun har været balletdanser og har en imponerende kropsholdning og -kontrol. Og hun er lærer og har et fantastisk overblik.

"Hov!" og "Ups!"  er således en hyppigt anvendt del af englebassens vokabularium, og jeg fucking ELSKER det 💘💘💘

Ligesom jeg elsker hele hendes væsen og sjæl. Og hendes smukke, indbydende kvindekrop. 

Damn, jeg er solgt til den dame!

HUN elsker til gengæld ... MIG 🎆🎇🎆 Det forsømmer hun ikke en lejlighed til at fortælle mig, og det er SÅ feelgood.

Og vi kysser så meget, at jeg i begyndelsen var helt bekymret for, om man mon sådan kan overbelaste den nederste del af ansigtet. Ved at råsnave. Tænk, hvis man fik en eller anden form for paralyse 😱 Hængekæbe 😂 Kan dog berette, at den slags åbenbart kan trænes op 😉

Nå, men nu skal jeg spise. Yngstedatteren og hendes temmelig langlemmede og halvt grønlandske kæreste, som barnet med manglende politisk korrekthed kalder Kæmpeeskimoen, har lavet lækker spinatlasagne.

More details to follow. So stay tuned!

💜💜💜


Ingen kommentarer:

Send en kommentar