torsdag den 22. februar 2018

Note to self

Næste gang du skal udenlands på ferie, kvajpande, så tjek eventuelt, hvilken valuta de egentlig benytter i det pågældende land, så du ikke tager den forkerte med (det er som regel ikke den bedste forretning at veksle TO gange for at ramme den rigtige møntfod.

Lad også gerne være med at glemme din mobiltelefon hjemme. For tager du den med, kan du nemlig både sende feriehilsener til familien, tage billeder, læse nyheder om døende danske prinser OG se, hvad klokken er, mens du er væk.

Og prøv så at tage din husnøgle med på rejsen. Så du ikke er smækket ude af dit hus, når du kommer hjem.

For helvede altså.

Ville ønske, det var ud over det sædvanlige, men det er det jo fandme ikke.

For ting går altid (som i fucking ALTID) galt, når jeg er ude at rejse. Og jeg får altid pludselig brug for skadestuer og hospitaler, autoværksteder, pisteredningstjenester, pasmyndigheder og deslige.

Hvis bare vi tager de to rejser, jeg var på i efteråret 17, ja, så var jeg i Amsterdam i september med et spærret visa/dankort og rejste hjem fra Malta i oktober med en forbyttet kuffert. Fedt.

Og i sidste uge var jeg så i Budapest.

Og jeg TROEDE sgudda, at de bruger euro derhenne. Så jeg havde selvfølgelig euro med.

Men så viser det sig kraftedeme, at de bruger sådan nogle gakkede funny money, der hedder forint!

(Til gengæld er det ikke, fordi jeg ikke burde have vidst det. For jeg var på sommerferie i Ungarn i 2013. Pretty stupid me.)

Nå, men det var godt, at jeg havde en både smuk, sjov, klog, sexet OG pengestærk dame med mig i den ungarske hovedstad. Så kunne jeg klare mig, indtil jeg fik byttet mine euro til noget mere anvendeligt.

Desuden godt, at omtalte pengestærke dame også var MOBILTELEFONSTÆRK. For jeg havde kløgtigt nok valgt at efterlade min egen mobil på damens natbord, da jeg forlod hendes seng for at køre til lufthavnen.

Men hvis jeg absolut skal finde noget positivt at sige om min overskårne forbindelse til verden, må det være, at det er pissesundt at trække stikket en gang imellem. Jeg brugte faktisk ikke så meget som ET sekund på at tjekke noget som helst online. Sjovt nok.

And guess what: Jeg savnede det ikke.

Nå, men hvis du ikke har været i Budapest, er det bare om at komme af sted! Det er en virkelig spændende by med en super voldelig historie.

Ikke at jeg bryder mig om vold. 

Faktisk kunne jeg sagtens have grædt en lille tåre, da jeg stod ved skomonumentet på bredden af Donau foran parlamentsbygningen. 

600.000 jøder blev sendt fra Budapest og direkte i døden under 2. Verdenskrig. Og dette monument består af en lang række bronzesko, der står ved siden af hinanden på stenkajen ud mod floden. Her blev nemlig en del af jøderne stillet op. Og så blev de med koldt blod skudt ned efter at være blevet tvunget til at tage skoene af. Dernæst blev deres livløse kroppe skubbet i floden, så kun skoene stod tilbage.

Mænd, kvinder, unge, gamle, rige, fattige. BØRN for helvede.

Pyha, det var sørgeligt og brutalt.

Og sådan er byens historie. Sørgelig og brutal. Men samtidig vidnesbyrd om kampgejst og overlevelsesvilje. Og stolthed. Og er man den mindste smule historisk interesseret, er man ganske enkelt NØDT til at slå et smut forbi.

Og så er det billigt. Det meste faktisk. Det var jo lige ved, at vi troede, der manglede et nul, når vi så regningerne på restauranterne.

Så vi spiste og drak os gennem byen. Fuldstændig ubeskedent. Nice!

Det eneste sted, vi følte os bare tilnærmelsesvist flået, var i synagogen. 

Vi gik egentlig mest derind, fordi vejret var råddent. Vi frøs og var våde, og det var ikke våd på den fede måde.

Så da vi kom forbi synagogen, gik vi derind.

Det er den største synagoge i Europa. Og den næststørste i verden. Og den er klart et besøg værd. Den er megasmuk indeni, og der er rundvisninger på alverdens sprog, så det er bare at slutte sig til en guide, der taler noget, man kan forstå.

Til gengæld skal man igennem et securitysystem, der minder lidt om det i lufthavnen, for overhovedet at få adgang.

Nå ja, og så skal man også lige slippe 4000 forint. Og DET er eddermame mange penge i Budapest. But then again: Jøderne er jo gode til at tjene penge, ved vi ;-)

Alt i alt en dejlig og oplevelsesmættet tur.

Og så pyt med, at jeg måtte bryde ind i min egen garage, da jeg kom hjem, for at finde ekstranøglen til min hoveddør. Hvem kan også forvente, at jeg husker at tage min nøgle med på ferie, så jeg kan komme ind, når jeg vender hjem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar