Jeg lægger mig fladt ned og tilstår:
Jeg har haft lus.
Og det var ikke svært at få.
Man skal faktisk bare avle børn. Så kommer de helt af sig selv. Lusene. I særdeleshed, hvis man avler pigebørn med langt hår, der hvirvler omkring dem og vikler sig ind i ting. For eksempel i andre børns lange hår, som måske indeholder nogle af de små kræ. Og sluttelig i Muttis hår. Det er ganske vist knap så langt, men det lykkedes sgu alligevel at sende et par af de blodsugende krapyler i min retning.
Pis! Hate the little motherfuckers!
Dels er det noget grænseoverskridende sådan at være omdannet til værtsorganisme eller fodertrug, om du vil (yuck), og dels koster det intet mindre end en formue at behandle bæsterne.
Se nu bare denne diminutive lorteflaske:
Det er et oliebaseret produkt til behandling af lus.
Flasken indeholder 60 milliliter. 60 milliliter olie. Gad vide, hvad det koster at producere sådan en flaske? En krone måske. Eller mindre.
Men gæt så, hvad den koster at KØBE på apoteket:
SVIMLENDE 140 GODE DANSKE KRONER.
Det svarer til en literpris på 2.333.
Hold kæft, hvor er det uartigt. Jeg er forarget ud over alle grænser.
Sidst måtte jeg købe to flasker. Og set over de sidste 20 år tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange liter jeg mon har købt i alt.
Fuck.
Jeg vil således kaste dagens fatwa over Thornton & Ross i Storbritannien, som fremstiller produktet.
Eller eventuelt over Norpharma i Vedbæk, som er dansk distributør. (Med de priser på deres varer er det sgu ikke så mærkeligt, at de har adresse i Vandkantsdanmark, som nogle af de gode borgere nord for København selv kalder området. I al beskedenhed naturligvis.)
Eller eventuelt over apotekerne.
Et eller andet sted ligger der i hvert fald en grotesk avance. Til skade for os børnefamilier.
UARTIGT, siger jeg.
Nå, men jeg har også en anden tilståelse. I en lidt anden kategori:
Jeg stemte rødt ved kommunalvalget i tirsdags.
Så. Nu er det ude.
Som du måske fornemmer, kære bloglæser, krævede det en del overvindelse for mig at sætte mit kryds på den røde del af stemmesedlen. For hele setuppet om mit liv var indtil for få år siden ærkeblåt.
Lige fra jeg var lille.
Min far var virksomhedsejer og direktør. Han stemte venstre. Eller konservativt. Og de røde var djævelens yngel. Hellere død end rød, you know.
Og min mor stemte på Fremskridtspartiet. (Nu stemmer hun sjovt nok DF. Hun er nemlig bange for de fremmede. At hun ved at stemme på DF også stemmer på et homoskeptisk parti til skade for sin egen datter, tænker hun ikke på. Og hun skal jo også stemme efter sin EGEN overbevisning og ikke min. Selv om det andet selvfølgelig kunne være rart.)
Så blev jeg voksen og gift. Med en mand med en rigtig indbringende stilling og et blåt livssyn.
Og jeg uddannede mig inden for økonomi og marketing og blev selvstændig. Mere blåt, you know. Og alting var enkelt og smukt.
MEN.
Så gik jeg sgu fra mand, virksomhed og velhaverhjem. Jeg blev enlig mor. Og lebbe. OG uddannede mig fandme også til folkeskolelærer.
Og nu er mit setup alt andet end blåt.
Så de sidste par år har det ligget lidt i kortene at skifte politisk side. Faktisk. Men jeg HAR ikke kunnet overvinde mig selv. Den der opvækst har altså haft større indflydelse på mig, end jeg bryder mig om at være ved.
Det virkede ganske simpelt forkert. Som at spise remoulade på leverpostej.
Men i tirsdags tog jeg skridtet:
JEG STEMTE PÅ EN SOCIALDEMOKRAT.
Så dristig var jeg!
And guess what: Det føles faktisk rart, woop, woop :-D
Ikke mindst er det lækkert, at det ikke er alle mulige andre mennesker omkring mig, der præger mig til at sætte mit kryds et bestemt sted. Beslutningen var MIN.
Ikke flere tilståelser nu.
Jeg stiller om til weekenden.
Den bliver skøn.
Og det begyndte allerede i går: Jeg var alene hjemme :-D
En sjælden luksus, for jeg er aldrig alene. Som i ALDRIG.
Så jeg lod mig selv træne alt, hvad jeg gad, i mit træningscenter efter arbejdstid. Fantastisk fedt sådan at køre hele kroppen igennem uden at skulle skynde mig, fordi nogen ventede på mig derhjemme.
Og jeg forkælede mig selv med en fuldkommen politisk ukorrekt bøf. Med kartoffelgratin (dybfrost fra Rema 1000) og varm salat med ristede svampe, haricots verts, løg og bacon. Dertil flødesauce og en dejlig ripasso. Nammenam!
Og, ikke mindst, valgte jeg SELV, hvad jeg ville se i fjernsynet. Plejer ellers at være underlagt indtil flere børns præferencer ud i den disciplin.
Så i går var fed.
Det bliver i dag til gengæld også.
Har således lige pludret lidt med Barn 1 i telefonen. Hun er 24 og et fint menneske.
Og i dag kommer hun hjem til Mutti. For at lave julekonfekt og hygge. Hun kommer angiveligt klokken tre i eftermiddag. Medmindre hun bliver sulten inden da, forlyder det. For så kommer hun lidt tidligere, da hendes køleskab er tomt. Åh haha, det kan være så fedt at være på SU. Godt, hun har sin mor.
Nå, men barnet bliver og overnatter. Og i morgen tidlig vil MIN mor støde til. Sådan omkring morgenmadstid. Med sig vil hun have et par ruller frisklavet brunkagedej. Selv vil jeg lave dej til pebernødder. Min mormors opskrift, som BARE tager kegler.
Og så skal der bages til den store guldmedalje.
Jep, sådan bliver det. And life ain't half bad.
Håber, at du også har en fed weekend i støbeskeen.
Møzzer herfra :-*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar