torsdag den 23. marts 2017

Det bedste

Somme tider bruger jeg et trick.

Jeg bruger det både på Rotterne (læs: mine elskelige børn, red.) og på mine elever i skolen. Og jeg bruger det med et bestemt formål:

at få dem til at tænke positivt.

(Jaja, jeg ved godt, at jeg med den strategi går stik imod Svend Brinkmann og tidens trend med nej-hatte og dermed nærmest mishandler de stakkels børn, men SÅ rebelsk er jeg altså).

Det er ganske simpelt. Jeg beder dem bare fortælle om det bedste, der er sket i de sidste 24 timer. Det kan man gøre på både dansk, engelsk og tysk.

Dermed opnår jeg, at englebasserne reflekterer over alle de gode ting, som livet i nærmeste fortid har rummet, for det er de nødt til, hvis de skal vælge den bedste.

Bum.

Skulle jeg bruge tricket på mig selv i dag, ville jeg spole tiden tilbage til i morges.

Aldrig så snart havde jeg forladt matriklen, før jeg kunne glæde mig over, at jeg har en dejlig garage at sætte Yarisen i, så jeg slipper for at skrabe is af ruderne efter kolde nætter. Så heldige var der tydeligvis en del af mine medbilister, der ikke var.

Men jeg vil nu sige, at det skulle være en rådden dag, hvis den konstatering virkelig skulle toppe listen.

Og dagen BLEV da også bedre.

Der var nemlig kun en lille smule morgenkø på E45, og det er altid værd at glæde sig over.

Men der var stadig plads til mere på lykkebarometeret.

Som for eksempel en dejlig jordbærtærte fra Lagkagehuset, nammenam! (Jep, vi har haft teammøde (som omtalt i gårsdagens indlæg - denne gang uden slibrige bemærkninger fra Ingolf), og jep, forplejningen kom fra samme leverandør som næsten altid, hehe.)

Det var min tur til at give kage, og jeg måtte hoste op med hele 100 GODE DANSKE KRONER for herligheden, men for satan, de kan bage, de der lagkagefolk.

Nå, men jordbærtærten må imidlertid se sig overgået i den spændende dyst om titlen som dagens bedste tildragelse.

For hvor har vejret dog været fantastisk i dag!

Sol fra en skyfri himmel, og vinterfrakken må snart pakkes væk. Vejret gjorde mig faktisk så glad og venlig, at jeg lod to af mine klasser på 6. årgang spille fodbold udenfor i 20 minutter af tysktimen ... øh ... såfremt de altså arbejdede effektivt og øvede sig rigtig meget i at bøje sein i både nutid og datid i de første 25.

Altid rart at have lidt at handle med ;-D

Så stod jeg der med sol på snudeskaftet og nød synet af en hel masse glade børn, der næsten dansede på fodboldbanen som køerne den første dag på græs.

Lovely!

Men det bliver bedre.

Og det er egentlig en lille ting. Som i virkeligheden bare kommer af en misforståelse.

For i dagens allersidste lektion ville jeg lige for god ordens skyld orientere 6C om, at de i morgen skal have vikar i tysk, fordi min tilstedeværelse er påkrævet hele dagen på 9. årgang, som skal begynde at forberede den mundtlige prøve i engelsk, de skal til i juni med mig som eksaminator.

Der er en del friske drenge i 6C. Sådan nogle, som godt kan have myrer i bukserne (læs: svært ved at sidde stille, red.), og som visse lærere måske af og til kan opfatte som nogle små rødder.

Og en af disse rødder havde "tilfældigvis" (blink, blink) været lidt uopmærksom, da jeg overbragte nyheden om vikardækningen i morgen. Så han fik kun den sidste del af sætningen med:

"... så I skal ikke have mig, for jeg skal undervise 9. årgang."

Hvilket egentlig var heldigt. For prisen for dagens bedste oplevelse går ubetinget til denne episode.

Drengen stivnede nemlig midt i al bevægelse og kiggede forskrækket op på mig, da omtalte sidste del af min sætning trængte ind i hans hjernevindinger.

"Skal vi ikke have dig til næste år?" gispede han så åndeløst og helt og aldeles uden for al fornuftig kontekst.

"Jo da," smilede jeg til ham. "Det regner jeg da med, at I skal. Det er kun i morgen, I skal have vikar."

And here it comes:

Drengen sank sammen som en fladsiddet pruttepude, mens han med den ene hånd tog sig til brystet.

"Åh, det var godt", udbrød han så. Spontant og ærligt.

Øh ...?

FEDT!

HA!

Jeg er dælme kommet et stykke i mit arbejde, når selv rødderne ikke vil undvære mig.

Så tak, lille rod. Af hjertet ;-D

End of story. Nu vil jeg bare nyde et afsnit af Orange Is the New Black, mens Barn 3 laver pizza til mig.

Nice.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar