onsdag den 13. september 2017

Reunion

Jeg blev student ...

... for 30 år siden.

Shit.

Havde vist ikke erkendt over for mig selv, at jeg nogensinde skulle skrive den slags. Men den er sgu god nok. 

Og hvad fanden blev der lige af tiden?

Det lyder som en kliché, men hold nu kæft, hvor den flyver. I overlydsfart og på EPO.

However, bare vent, til du selv er nået hertil. så siger du det samme, methinks. Og hvis du allerede ER på den anden side, vil du sikkert give mig ret.

Den runde dag skal selvfølgelig markeres. Vi holder sgu en klassefest. Som så mange gange før. I 80erne altså. Klassefesten episode 400.

Og må jeg lige have lov at sige: Thank God for Facebook.

Det er simpelt hen lykkedes at støve alle op undtagen en enkelt, som vistnok udvandrede til USA og blev kassedame derovre. Great Expectations.

Så i næste måned suser jeg en tur til Kruså. Ikke fordi jeg gik på gymnasiet bare tilnærmelsesvis i nærheden af Kruså, men fordi vi er spredt for alle vinde, og Lillian, som lægger hus til, altså bor dernede.

For mit vedkommende bliver det noget af en partyweekend. For om fredagen er jeg til årsmøde med Privatskoleforeningen på Nyborg Strand (er næstformand i bestyrelsen på en privatskole, men sig det ikke højt til mine kolleger, for i folkeskolen bryder "vi" os altså ikke om privatskolerne, så jeg holder lav profil, muahahahaaah). Og det plejer sgu at blive lidt fugtigt. De der privatskolefolk kan være nogle små partyfugle. 

Håber, jeg husker at gå i seng i ordentlig tid.

For næste dag er det altså videre fra Nyborg til Kruså. Med luftmadras og sovepose. Fuck.

Det bliver spændende at se alle de andre igen. Er dog en lille smule self-conscious. På deres profilbilleder på Facebook ser de jo allesammen enormt pæne ud. 

Smukke, succesrige mennesker.

Og så er der mig. 

Mit profilbillede på Facebook ser sådan her ud:



Oh dear.

Er sgu bange for, jeg falder lidt udenfor.

Men for alligevel at være en lille smule tjekket er jeg begyndt at træne i et fitnesscenter. Så jeg kan blive lidt pumpet, you know! (Det skulle jeg vel nok kunne nå på halvanden måned.)

Gøre indtryk og sårn. Håber, det virker.

Nå, men nu skal jeg have fisket dagens stegte flæsk ud af ovnen og gjort persillesovsen færdig.

Jeg er sikker på, der kommer flere bulletiner om min reunion.

Take care.

2 kommentarer:

  1. Hvis den skarpe, humoriske tone der hersker på bloggen er et udtryk for dit virkelig jeg, skal du nok gøre indtryk - don't you worry. Desuden kommer man langt med træning og stegt flæsk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker og bukker, hehe :-)

      Og jep, jeg tænkte også, at fitnesstræning og stegt flæsk kunne være godt at nævne i samme afsnit.

      Slet