søndag den 28. maj 2017

Om en åbenbaring og andet

Kristihimmelfartsferien nærmer sig sin afslutning. For ja, som det dovne lærersvin jeg er, har jeg selvfølgelig holdt fri i fire dage nu.

Det har sgu været nogle okay dage.

Jeg har for eksempel været i haven.

Nyder i DEN grad af have købt forstadsvilla med fucking 1100 kvadratmeter have, der skal passes.

Som nu for eksempel dette ... øh ... frodige og livsbekræftende staudebed:


Nej, det havde du nok aldrig gættet, hva'? For intetsteds i bedet er mine stauder længere synlige. Men de ER der. Vistnok. Under alt det grønne, invasive lort.

Så efter et par times fucking havearbejde i fucking sol, var det VIRKELIG en formildende omstændighed, at min ølbusk, Buskus Tuborgus, i dagens anledning havde sat en enkelt høstklar frugt, hehe.



Og således formildet og blid kunne jeg i går drage på shopping i Århus midtby. Med min søster. Vi skulle købe bryllupsgave til vores niece. Som skal giftes til august.

Vi var således ude for at handle gave i forholdsvis god tid. Men det er typisk min søster. Hun har styr på fucking ALT.

I modsætning til mig.

Men det var sundt nok for mig at prøve for en gangs skyld ikke at måtte foretage en feberredning i sidste sekund.

Brudeparret ønsker sig naturligvis designobjekter. De har lige købt hus og har valgt at indrette sig sort og hvidt. Og minimalistisk. Med minimalismen brudt af dyrt design her og der.

Dyrt design overstiger min fatteevne. 

Som nu for eksempel de Kubuslysestager, parret ønsker sig (du kan selv google dem). Altså, jeg kan da godt se, at de er meget pæne. Enkle. Sorte. Og kender man til Kubus, ved man også, at de er dyre. 

Men sjæl har de fandme ikke. Og ekspedienten i butikken fortalte, at de langer dem over disken i pallevis. Det må jo betyde, at de står rundt omkring i utallige danske hjem.

Så ... øh ... dyre objekter. Som alle andre også har?

Nej, jeg forstår det sgu ikke. Og det gør mig ikke den mindste smule våd i trussen at bruge tid på at holde mig ajour med, hvad der trender, og hvad der ikke gør.

Så jeg gik nødtvungent med min søster i Bahne for at kigge efter ting på ønskesedlen. 

Til gengæld havde søs vanskeligt ved at slæbe mig med UD af butikken igen.

For se nu her, hvad de havde stående rundt omkring i vareudstillingen:



Den ene træhånd efter den anden, som ligesom INDBØD til at blive ... øh ... arrangeret i en elegant positur. Wuhuuu!

Hold kæft, hvor er jeg somme tider bare ikke ældre end 12, haha :-D

Nå, men selv om dagen allerede nu havde taget en spændende drejning, var det ikke det sidste spændende, der skulle ske.

For min søster er ikke humorforladt, og hun havde fået den idé, at vi skulle berige det kommende brudepar med en ganske særlig gave (foruden de kønsløse designobjekter, vi havde brugt en mindre formue på):

Noget hjemmelavet.

Selv om min søster og jeg er meget forskellige, har vi EN ting til fælles: Vi er komplet handicappede, når det gælder håndarbejde og andre kreative hobbysysler. Vi KAN bare ikke finde ud af at hækle eller sy eller folde servietter eller noget som helst andet, der kræver finmotorik og æstetisk sans.

Min søster har for eksempel ved flere lejligheder truet folk med at strikke noget til dem, hvis de ikke opførte sig ordentligt.

Jeg var ikke sen til at se det geniale i hendes idé og var således fuldstændig game på at bringe noget hjemmelavet ind i det designglade brudepars bolig.

So here it is:



Ud af Fimo-ler og en brændeknude har vi simpelt hen kreeret en farverig flag- og lysestage, som vi er sikre på, at parret vil glæde sig over at finde frem ved festlige lejligheder til evig tid.

Den vil utvivlsomt gøre sig godt mellem al den tjekkede, sort/hvide brugskunst.

Min søster har lavet tre huse, og jeg har lavet to og en fluesvamp.

Eneste problem er, at kreationen til vores egen overraskelse næsten er blevet for pæn.

Vi anede ganske enkelt ikke, at vi var SÅ dygtige ;-)

Fedt nok med en åbenbaring nu og da!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar